Nyt snevejr på vej: Her rammer det onsdag

Snevejret kan give et par centimeter sne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selvom vi tirsdag har haft den varmeste dag i Danmark siden slutningen af januar, kommer vejret onsdag med en venlig reminder til os om, at det altså endnu ikke for alvor er forår.

Tværtimod bider vinteren igen fra sig, når et lille lavtryk fra fra grænseegnene mellem Polen og Tyskland onsdag bevæger sig op mod Bornholm.

I forbindelse med lavtrykket breder et nedbørområde sig ind over hele den østlige del af landet, og nedbøren vil i stor stil falde som sne.

Breder sig langsomt fra sydøst op over landet

Nedbørområdet vil nå frem til Sydhavsøerne og Bornholm ud på formiddagen og kan begynde som regn eller slud, men det vil ret hurtigt slå over i sne samtidig med, at det bevæger sig videre mod nord og øst. 

Forventet mængde nedbør som sne frem til onsdag aften klokken 23.00. Herefter kan snevejret natten til torsdag brede sig ind over Nordjylland.
Forventet mængde nedbør som sne frem til onsdag aften klokken 23.00. Herefter kan snevejret natten til torsdag brede sig ind over Nordjylland. Foto: TV 2 Vejret

Ud på eftermiddagen når snevejret frem til Storebælt østfra, og sidst på eftermiddagen eller om aftenen kan man også få snevejr på Fyn og i Østjylland.

Sneen kan især til aften lægge sig

Sneen vil falde ved temperaturer lige over frysepunktet, der i aftentimerne falder lidt.

I de lyse timer vil det sandsynligvis blive som tøsne, men når mørket falder på, og let frostvejr sætter ind, kan snevejret give et par centimeter eller tre frem mod torsdag morgen. 

vinterkrigen
Læs også
Tag med til 1979 - den vildeste vinter i hundrede år
vinterkrigen
Læs også
Tag med til 1979 - den vildeste vinter i hundrede år

Derfor skal man naturligvis være opmærksom på risikoen for både sne- og isglatte veje, men snevejret bliver ikke nær så omfattende, som det vi oplevede mandag.

Torsdag morgen kan snevejret muligvis også brede sig ind over den nordlige del af Jylland.


Nyhedsoverblik