Nyd søndagen - smukt sensommervejr til de fleste

Der er god grund til at bruge en del af søndagen udendørs - der kommer solskin, og temperaturen stiger til over 20 grader.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vi har taget hul på kalenderefteråret, men vejret er i anderledes sensommerhumør. Det kan vi glæde os over søndag, når varm luft strømmer op over landet fra øst og sydøst, samtidigt med at der bliver plads til en del solskin.

Et højtryk har etableret sig nær Danmark, og det er med til - for en kort bemærkning - at sikre os mere stabile vejrforhold med gode muligheder for at se septembersolen på himlen.

Søndag morgen befinder der sig fortsat stedvise tågebanker og lave skyer centralt i landet, men de vil opløses, som timerne går. I størstedelen af landet er man dog vågnet op til næsten skyfrit vejr med solskin fra morgenstunden. 

regn
Læs også
Potentiel vejrrekord blev skyllet væk i august
regn
Læs også
Potentiel vejrrekord blev skyllet væk i august

I dagens løb stiger temperaturerne, og ud på eftermiddagen vil man mange steder kunne opleve temperaturer på mellem 19 og 23 graders varme, og da vindforholdene samtidigt bliver rolige, kan man for alvor mærke sensommervarmen.

Mere ustadigt vejr på vej

Der er god grund til at nyde vejret søndag, for når vi kigger ind i næste uge, så er billedet noget mere broget.

Generelt bliver vejret mere ustadigt, men der vil også være forskelle, afhængig af hvor i landet man bor. Generelt ser det pænest ud i de østlige egne, hvor man i ugens løb kan få flere sensommerlige dage, mens man vestpå får flere skyer og mulighed for regn. 

Læs også
Skybrud og tørke - det ekstreme vejr er kommet for at blive
Læs også
Skybrud og tørke - det ekstreme vejr er kommet for at blive

Fra sidst på ugen ser det dog ud til at det ustadige vejr vil dominere i hele landet.


Nyhedsoverblik