Det vi har sammen

Ny varm forårsdag: Her kan du atter sole dig

I det nordvestsjællandske kan temperaturen svinge sig helt op på 18 grader. Arkivfoto. Foto: Parkour Gerlev Legepark

I samarbejde med tv2.dk

Endnu engang kan temperaturen søndag nå op omkring 20 grader, efter at vi lørdag havde årets hidtil varmeste dag - og det gælder om at nyde det.

Der bliver igen brug for korte ærmer, solbriller og solcreme på denne første søndag i maj - i hvert fald de fleste steder i landet.

Vi ser nemlig frem til den sidste dag i denne omgang med masser af sol og temperaturer helt op til omkring 20 grader.

Det er igen i dag et stort højtryk over Grønland og Island, der akkurat er stærkt nok til at give også endnu én dag med flot, solbeskinnet forårsvejr - men en koldfront er på vej fra nord.

Især i de østlige egne kan dagen dog stedvis begynde mere skyet, men solen kommer frem i formiddagens løb. 

Læs også Gul feber: Nu blomstrer rapsmarkerne og brugerne knipser løs

Navnlig i Jylland kan vi i eftermiddag igen nå op omkring 20 grader i strålende solskinsvejr, mens det bliver noget køligere flere steder ved kysterne. I det nordvestsjællandske kan temperaturen svinge sig helt op på 18 grader. 

Koldfront trækker ned over Nordjylland

Ud på eftermiddagen trækker en koldfront ned over Nordjylland med flere skyer og lidt regn eller byger.

Samtidig drejer vinden om i nordøst og tiltager til jævn til hård vind og temperaturerne falder drastisk frem mod i aften.

Denne koldfront breder sig i aften og i nat ned over hele landet og efterfølges af kold luft fra nordøst, der i morgen flere steder end ikke sender temperaturen over 10 grader midt på dagen.

Således gælder det altså om at nyde søndagen, som bliver den sidste solbeskinnede og varme forårsdag i denne omgang.

Tip os Har du et godt tip?

I samarbejde med tv2.dk
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App