Der skal sættes tidligere og mere målrettet ind for at hjælpe udsatte børn i ghettoområderne.
Det mener regeringen, som vil give kommunerne lettere adgang til oplysninger om borgere i bestemte områder, så et socialt udsat barn bliver opdaget tidligere.
Har barnet højt fravær i skolen, skal kommunens forvaltninger kunne tjekke, om der er indberetninger om vold i hjemmet, eller om forældrene er blevet væk fra møder i jobcenteret.
Når vi kommer med det her initiativ om at dele data, skal der også være en konsekvens, hvis man som fagperson ikke reagerer, når der er markører på mistrivsel, der blinker
Fejler kommunens fagpersoner i den proces, skal det samtidig være muligt at straffe dem med fængsel i op til et år. Det gælder for eksempel lærere, socialarbejdere og pædagoger.
"En klapjagt mod etniske grupper"
Forslaget er en del af regeringens ghettoudspil, der bliver fremlagt torsdag. Her vil regeringen også give mulighed for, at visse typer af kriminalitet i udvalgte zoner udløser en dobbeltstraf. Det skal gøre det "tryggere" at bo i et ghettoområde.
Udspillet har allerede givet anledning til en del kritik, og forslaget om informationsdeling af borgerne er ingen undtagelse.
Hos Socialrådgiverforeningen kalder næstformand Niels Christian Barkholt forslaget for "en klapjagt mod etniske grupper" og stiller sig generelt kritisk over for delingen borgernes informationer.
- Vi ser nogle voldsomme implikationer i, at man skal til at sammenkøre data henover hovedet på folk, uden at de har givet samtykke - og uden at respektere de regler, vi har bygget op gennem mange år. Det er et problem i et retssamfund, siger Niels Christian Barkholt.
Han understreger, at et tiltag som dette er stort rent ressourcemæssigt, og at kommunerne får svært ved at løfte opgaven. I stedet mener han, at den tidlige indsats skal styrkes ved for eksempel at sætte flere socialrådgivere ind på skolerne og på den måde nå ud til de udsatte familier.
Mangel på socialrådgivere bliver en hæmsko
Netop de manglende ressourcer på området kan blive regeringens hæmsko i udspillet, mener TV 2s politiske analytiker Thomas Funding.
- Den overordnede ambition om, at data skal kunne bruges mere frit mellem forvaltninger, skal man nok komme igennem med. Men i kølvandet på det vil vi se en diskussion i folketingssalen om, hvorvidt det for alvor er noget, der tager fat, og flere partier vil formentlig argumentere for, at man bliver nødt til at allokere ressourcer og ansætte flere socialrådgivere, siger han.
Her mener han, at det bliver interessant at følge, hvordan partier som Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet vælger at forholde sig.
- De er enige i at stramme op og straffe hårdere på området. Men jeg tror, man kommer til at se en grundlæggende diskussion om, hvorvidt vi vil integration i landet eller ej. Dansk Folkeparti har flere gange sagt, at målet med de her mennesker er, at de skal ud af landet, så snart der er mulighed for det. Omvendt vil vi opleve, at Venstre og Socialdemokratiet ønsker en større integration. Og det er noget nyt i dansk udlændingepolitik, at det er disse partier, der står sammen.
Allerede en stigning i antal af indberetninger
I udspillet skal straffen skærpes over for fagpersoner, der ikke indberetter om børns mistrivsel. Overholder en fagperson ikke sin underretningspligt, skal denne kunne straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder.
Under særligt skærpede omstændigheder skal det dog være muligt at straffe med fængsel indtil et år. Det kan for eksempel være, hvis personen har ledelsesansvar, eller hvis der er tale om gentagne undladelser af indberetninger.
Også denne del af forslaget møder hovedrysten hos Socialrådgiverforeningen.
Næstformand Niels Christian Barkholt påpeger blandt andet, at antallet af underretninger netop er steget gennem de senere år.
- Så det virker som et slag i luften. Det er svært at se meningen med det, siger han og fortsætter:
- Vi har allerede en skærpet underretningspligt. Fagpersoner er allerede forpligtet til at underrette kommunen, hvis de oplever en bekymring. Faktisk modtager vi over 100.000 underretninger om året, hvilket er steget markant gennem de senere år. Så der må man bare sige, at vi har sat massivt ind.
Minister holder fast i strafskærpelse
Børne- og socialminister Mai Mercado (K) mener dog ikke, at alle kommuner er lige gode til at indberette. når de oplever mistrivsel. Derfor er der behov for en generel skærpelse, siger hun.
- Af forskellige årsager er der forskel på, hvor meget underretningspligten bliver brugt. Når vi kommer med det her initiativ om at dele data, skal der også være en konsekvens, hvis man som fagperson ikke reagerer, når der er markører på mistrivsel, der blinker.
Derfor er fængsel i op til et år også mere end rimeligt, understreger hun.
På torsdag vil regeringen fremlægge hele sit ghettoudspil. Ifølge TV 2s oplysninger vil udspillet indeholde 20 punkter.