Nu går det stærkt - vi mister en hel time på blot 12 dage

Lige nu er vi i den periode på året, hvor dagslængden aftager allerhurtigst. På blot 12 dage mister vi en hel time.

I samarbejde med tv2.dk

Små fem minutters dagslys mister vi i øjeblikket hver eneste dag, og det er der en helt særlig - og matematisk - grund til.

Man begynder nu at kunne mærke på vejret, at efteråret er ved at indfinde sig med køligere og mere ustadigt vejr.

Byger og blæst, som man har oplevet flere steder de seneste dage, er klassisk dansk efterårsvejr, men det er nok på dagslyset, at man for alvor mærker, at året går på hæld.

Vi er nemlig i den periode på året, hvor dagslængden aftager allerhurtigst. På blot 12 dage mister vi en hel time.

Jævndøgnet ligger på den stejleste del af dagslængdekurven

Grunden til, at det går særligt stærkt i øjeblikket, er, at vi er tæt på efterårsjævndøgnet, hvor dag og nat er lige lange.

Kigger man på beregninger over, hvor højt Solen står på himlen og hvor lang dagen er, ændrer det hele sig hurtigst omkring forårsjævndøgn og efterårsjævndøgn.

Vi ser det tydeligt, hvis vi kigger på kurven over, hvor mange minutter vi vinder og taber for hver dag på året.

Dagens længde ændrer sig allerhurtigst ved forårsjævndøgn i marts og efterårsjævndøgn i september, mens ændringen er lige præcis nul ved årets korteste og længste dage i december og juni. VI er i dag på årets 252. dag. Foto: Thomas Mørk / TV 2 VEJRET

Vi er i dag på årets 252. dag helt nede i bunden af kurven. Når Solen er gået ned i dag, har vi tabt 4 minutter og 46 sekunder i forhold til i går.

Den allerstørste ændring ser vi ved efterårsjævndøgnet den 23. september, hvor vi mister 4 minutter og 48 sekunder.

Ved forårsjævndøgnet den 20. marts - årets 79. dag - oplever man det samme som nu, men med modsat fortegn. Her tiltager dagslængden nemlig allerhurtigst.

Til gengæld er dagslængden stort set konstant omkring vintersolhverv i december og sommersolhverv i juni, årets henholdsvis korteste og længste dage.

Meteorologernes efterår begynder først nu

Mange vil nok indvende, at det allerede er efterår, for det har kalenderen kaldt det siden månedsskiftet.

Men vejrmæssigt skal vi typisk lidt længere frem, før vi kommer ud af sensommeren, og det reelt bliver efterår.

Vi meteorologer ynder at bruge netop efterårsjævndøgnet som overgangen til efteråret. Her overhaler natten nemlig dagen, så vi får flere mørke end lyse timer.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App