Nu bliver det billigere at låne til sommerhuset

Sommerhusejere kan nu finansiere 75 procent af sommerhuset med realkreditlån. Hidtil har man kun kunnet låne 60 procent i et realkreditinstitut.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det bliver billigere at låne penge til at købe et sommerhus, efter at Folketinget i dag har vedtaget et lovforslag om, at sommerhusejerne kan låne 75 procent af sommerhusets værdi i et realkreditinstitut.

Hidtil har man kun kunnet låne 60 procent af sommerhusets værdi i et realkreditinstitut, mens resten af beløbet har skullet finansieres af egen lomme eller med et banklån, hvor renten typisk er markant højere end på et realkreditlån.

- Hvis man ikke har en stor opsparing, vil det her klart være noget, man kan mærke. Så vi forventer, at det her vil have en positiv effekt på sommerhusmarkedet, og at det måske især kan få flere yngre købere uden opsparing og friværdi til at købe sommerhus, siger Christian Hilligsøe Heinig, boligøkonom i Realkredit Danmark.

Mange penge at spare

Ifølge beregninger fra Realkredit Danmark vil en sommerhusejer slippe mellem et par hundrede kroner og op til mere end 1000 kroner billigere om måneden efter skat ved at finansiere 75 procent af sommerhuset med et realkreditlån. 

Dancenter Vestsjælland mangler sommerhuse
Læs også
Pensionisterne flytter i sommerhus - og bliver der hele året
Dancenter Vestsjælland mangler sommerhuse
Læs også
Pensionisterne flytter i sommerhus - og bliver der hele året

Jo større renterisiko, man løber på realkreditlånet, des større vil besparelsen være. 

Sommerhuse har fået baghjul

Renterne er de seneste år presset helt i bund, og det har været en af de væsentligste grunde til, at boligmarkedet har spurtet af sted, og priserne er steget - ikke kun i de store byer, men i de fleste dele af landet.

Og selvom markedet for sommerhuse også har fået det en smule bedre, efter at have været underdrejet i årene efter finanskrisen, er priserne stadig langt fra topniveauet.

Gennemsnitligt er kvadratmeterpriserne for sommerhuse 25 procent lavere end i 2006/2007, hvor priserne toppede.

Mange sommerhuse til salg

- Der er simpelthen for mange sommerhuse til salg, og det er med til at holde priserne nede. Det betyder også, at vi ikke forventer, at priserne vil suse i vejret, selvom billigere finansiering klart er positivt for markedet, siger Christian Hilligsøe Heinig.

Realkredit Danmark forventer, at priserne vil stige en smule i år, men han understreger, at man ikke skal købe sommerhus for at tjene penge.

- Det skal ikke ses som et investeringsobjekt. Der er store handelsomkostninger, og der er ingen, der med sikkerhed kan sige noget om, hvor priserne er på vej hen, så hvis man går efter et økonomisk afkast, så vil jeg anbefale, at man finder på noget andet, siger Christian Hilligsøe Heinig.

Sommerhuse er stadig for de få

Også hos Nordea Kredit advarer man om at se et købe af sommerhus som en investering. 

- Vi forventer, at lovændringen vil være et lille bidrag i den rigtige retning, men det er ikke noget, der vil rykke en helt masse, siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit, og uddyber: 

Thomas Adelskov
Læs også
Borgmester: Sommerhusejere engagerer sig og bruger penge lokalt
Thomas Adelskov
Læs også
Borgmester: Sommerhusejere engagerer sig og bruger penge lokalt

- Typisk opstår ønsket om bolig nummer to først, når man har en vis formue. Det at have sommerhus er stadig et luksusgode, så selvom det nu bliver billigere for for eksempel børnefamilierne at låne til et sommerhus, så tror jeg fortsat, at det primært vil være de ældre, der køber sommerhus.

Flere initiativer på vej

Politikerne forkæler ikke kun sommerhusejerne med en billigere finansiering. Det er faktisk flere forskellige initiativer på vej, der alle vil være godt nyt for sommerhusmarkedet.

  • Regeringen har foreslået en ny planlov, der vil gøre det lettere for pensionister at bruge sommerhuset som helårsbolig.
  • Regeringen planlægger et højere bundfradrag ved udlejning af sommerhuse.
  • Regeringen har også foreslået, at man forsøgsvist vil undersøge mulighederne for at lade udlændinge købe sommerhuse i udvalgte områder i Danmark.

Fælles for initiativerne er at bløde op for lovgivningen på området og gøre det mere attraktivt at være sommerhusejer.


Nyhedsoverblik