Marts på våd rekordkurs - så meget regn falder der resten af ugen

Marts kan blive den vådeste siden 1873 – regnen vælter ned resten af ugen

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Med undtagelse af mandag har regnen de sidste mange dage silet ned over Danmark.

Selvom dagen i går begyndte med tørvejr, så blev dagen blot endnu en i en drivvåd række af regnvejrsdage.

Inden regnvejret er ovre torsdag morgen, kan der på landsplan falde omkring 10-15 millimeter regn.

Allerede torsdag bevæger resterne af stormlavtrykket Gareth sig ind over Danmark, og så vil der igen falde mange byger, som kan give yderligere 10 millimeter.

Artiklen fortsætter under billedet.

Femdøgnsskema 12. marts 2019. Der kommer regnvejr alle ugens dage.
Femdøgnsskema 12. marts 2019. Der kommer regnvejr alle ugens dage. Foto: TV 2 Vejret

Marts kan ende som den vådeste i 146 år

Til og med tirsdag klokken 14 er der samlet set faldet 50,3 millimeter regn i Danmark siden månedens begyndelse.

Det er allerede fire millimeter mere, end hvad der normalt falder i hele marts, og med udsigt til flere omfattende regnvejr de kommende dage kan marts ende med at blive den vådeste i mindst 41 år.

Museum Vestsjælland fund zoom langhus
Læs også
Opdaget med luftfotos:
Museum finder 40 meter langt hus fra vikingetiden
Museum Vestsjælland fund zoom langhus
Læs også
Opdaget med luftfotos:
Museum finder 40 meter langt hus fra vikingetiden

Den mest nedbørrige marts, der er målt i Danmark, finder vi i 1978, hvor der på månedens 31 dage i alt faldt 100 millimeter.

Artiklen fortsætter under billedet.

Samlede nedbørsmængder frem til søndag aften (17. marts). I alt kan der på landsplan falde cirka 30 millimeter - lokalt lidt mere. F
Samlede nedbørsmængder frem til søndag aften (17. marts). I alt kan der på landsplan falde cirka 30 millimeter - lokalt lidt mere. F Foto: TV 2 Vejret

Alene indtil søndag viser prognoserne, at der kan falde omkring eller over 30 millimeter regn på landsplan. Det vil i alt betyde, at der indtil ugens udgang kan være faldet i omegnen af 80 millimeter på landsplan.

Herefter skal der 'blot' falde cirka 20 millimeter de sidste to uger af måneden, før en ny nedbørsrekord er en realitet - og marts 2019 dermed kan blive den vådeste siden 1873, hvor de landsdækkende nedbørsmålinger påbegyndtes.


Nyhedsoverblik