Markant vejrskifte på vej - så meget falder temperaturen de kommende dage

Vejret vil blive markant køligere, når luft fra nordvest trænger ned over Danmark fra fredag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mens torsdag bliver sommerdag nummer 71, så er der lagt i kakkelovnen til en helt anden vejrtype, som vi får at mærke fra fredag.

En markant koldfront passerer Danmark natten til fredag, og den efterfølges af - for årstiden - kold luft fra nordvest, fra Nordatlanen. Det vil allerede fra fredag reducere dagtemperaturerne til mellem 16 og 20 grader, mens vi i weekenden må tage os til takke med temperaturer, der højest når op mellem 14 og 16 graders varme - køligst mod vest.

Til sammenligning er den normale dagtemperaturer på denne tid af året er lige over 19 graders varme.

Skal man ud i aften- og nattetimerne kan det være en god idé at væbne sig med noget så usædvanligt som en jakke. Temperaturerne vil inde over land mange steder nå ned mellem 5 og 8 grader, mens det lune havvand, vil give noget højere temperaturer ved kysterne.

Blæst og byger

Udover at luften som blæser ind over landet kommer til at være mærkbart koldere end vi har været vant til, så er luften også ganske ustabil.

Det betyder, at der vil dannes en del byger, som især lørdag lokalt kan være med torden. Derudover er det sandsynligt, at man også vil kunne opleve hagl i forbindelse med bygerne.

Højeste temperaturer fredag

Højeste temperaturer fredag eftermiddag. I Jylland mange steder mellem 15 og 18 grader, mens man lokalt kan nå 20 graders varme på Bornholm og det østlige Sjælland. Foto: TV 2 VEJRET
Højeste temperaturer fredag eftermiddag. I Jylland mange steder mellem 15 og 18 grader, mens man lokalt kan nå 20 graders varme på Bornholm og det østlige Sjælland. Foto: TV 2 VEJRET

Højeste temperaturer lørdag 

Højeste temperaturer lørdag. Generelt vil temperaturen ligge på mellem 14 og 16 grader - samtidigt med at det bliver blæsende fra vest og nordvest. Foto: TV 2 VEJRET
Højeste temperaturer lørdag. Generelt vil temperaturen ligge på mellem 14 og 16 grader - samtidigt med at det bliver blæsende fra vest og nordvest. Foto: TV 2 VEJRET

De vil dog bevæge sig temmelig hurtigt fra sted til sted, da vinden i perioder bliver ganske kraftig. Ved vestvendte kyster - og navnlig i Norvestjylland - kan man opleve hård vind, mens man over land 'nøjes' med jævn eller frisk vind fra vest og nordvest.

Det bliver dog en smule lunere i starten af næste uge igen, men kun med temperaturer der lige når op omkring 20 graders varme.


Nyhedsoverblik