Lummer sommervarme kan give regn- og tordenbyger over Danmark

I første omgang vil regn- og tordenbyger fra Tyskland tirsdag morgen nå op over den sydlige del af landet. Arkivfoto. Foto: Tom Trædmark Jensen

I samarbejde med tv2.dk

Tirsdag kan der komme regn og tordenbyger flere steder i landet.

Alt tyder på, det er slut med den sommerlige varme for denne gang, og mange haveejere og landmænd vil sikkert glæde sig over, at der nu er udsigt til regn.

Allerede fra morgenstunden kan der komme regn og torden - og det hele kan sammen med lummer sommervarme gentage sig igen senere på dagen.

Det er et mindre lavtryk, som efterfølges af en koldfront, der tirsdag skal op over Danmark. Derved strømmer først lummer varme frem mod os - og senere fortrænges den varme luft. Begge dele give risiko for kraftige regn- og tordenbyger.

Regnvejret kan være kraftigt og falde skybrudsagtigt

I første omgang vil regn- og tordenbyger fra Tyskland tirsdag morgen nå op over den sydlige del af landet, hvor man i morgen- og formiddagstimerne både kan få regn og torden - og regnvejret kan være kraftigt og falde skybrudsagtigt.

Læs også Tordenvejr på vej mod regionen

Senere på dagen vil sommervarme strømme frem fra syd - og op over den sydlige og østlige del af landet.

Det kan sende temperaturen i den del af landet op mellem 20 og 25 grader.

Hurtigt vil en tilhørende koldfront fra nordvest svinge frem og give anledning til regn- og tordenbyger over de østlige egne, som især vil falde i eftermiddagstimerne.

Tip os Har du et godt tip?

I samarbejde med tv2.dk
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App