Det vi har sammen

København tillader udlejet fløj at spille DM-finale for konkurrenten

00:36

NFH er favoritter i DM-finalen mod København Håndbold - I hvert fald ifølge bookmakerne. Video: Søren Knudsen

I samarbejde med tv2.dk

København Håndbold har givet Rikke Schou Ebbesen lov til at spille DM-finale, selv om hun er udlejet til modstanderen, Nykøbing Falster Håndboldklub.

Efter Nykøbing Falster Håndboldklubs uafgjorte resultat i Viborg og dermed sikringen af pladsen i DM-finalen modtog Rikke Schou Ebbesen et telefonopkald.

I røret var København Håndbolds direktør, Kim Mikkelsen, der havde en glædelig nyhed til den snart 25-årige venstrefløj.

- Han sagde, at jeg godt må spille finalen mod København Håndbold, siger Rikke Schou Ebbesen til NFH's Facebookprofil.

- Det betyder alverden. Jeg er skide glad for at få lov til at være med i kampen i stedet for at skulle sidde bag bænken. Det er jeg rigtig glad for.

Sjældent, hun står i en DM-finale

Hos København Håndbold var der ikke den store tvivl om, hvorvidt Ebbesen skulle få grønt lys til at spille finalekampene. 

Læs også TV ØST møder succestræneren fra NFH: Stil dit spørgsmål her

- Hun er på kontrakt hos os. Selv om vi af kontraktmæssige forhold kunne blokere hende, så er det så sjældent, at hun står i en DM-finale, så det vil vi gerne give hende lov til, uddyber Kim Mikkelsen over for TV 2 SPORT.

- Det er rent menneskeligt. Hun skal ikke gå glip af en finale på grund af en klausul i en lejekontrakt.

Rikke Schou Ebbesen har været udlejet til Nykøbing Falster Håndboldklub siden slutningen af december. Hun vender efter planen retur til København Håndbold til sommer.

Læs også NFH flytter finalekamp til Næstved: Alle får godt udsyn

Tip os Har du et godt tip?

I samarbejde med tv2.dk
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App