Kig op – meteorsværmen ’Lyriderne’ er over os

Arkivfoto. Foto: TV ØST

I samarbejde med tv2.dk

Meteorsværmen Lyriderne kulminerer over Danmark i disse dage.

Der er gode muligheder for at se adskillige stjerneskud i den kommende nat, hvor den årlige kulmination af meteorsværmen Lyriderne finder sted.

Klæder man sig godt på i de sene aftentimer og i nat, og har man den nødvendige tålmodighed, så er der mulighed for at se helt op mod 20 stjerneskud i timen.

Stjerneskudsvrimlen har fået navnet Lyriderne, eftersom stjerneskuddene ser ud til at stråle ud fra stjernebilledet Lyren, der indeholder den meget lysende stjerne Vega.

Lyren ses lavt på den østlige himmel sent på aftenen og vil derefter komme højt på himlen i løbet af natten. 

Stjerneskudssværmen kulminerer over Danmark i disse nætter, med maksimum natten mellem søndag og mandag.

Gode forhold i nat

Forholdene for at se Lyriderne i er år ganske gode, da Månen først er fuld om ni dage. Samtidigt vil den gå ned lidt over 01, og dermed stå lavt på himlen sent aften. 

Læs også Smuk video: Nordlys over Lolland

Og for at det ikke skulle være nok, forventes der i nat klart vejr i stort set hele landet.

For at have de bedste muligheder for at se stjerneskuddene - som i øvrigt kan ses natten igennem - skal du...:

  • Befinde dig så langt væk fra byens lys som muligt
  • Kigge mod stjernebilledet Lyren og stjernen Vega på den østlige himmel - først lavt i horisonten, senere højere på himlen.
  • Have tålmodighed.

Rester af kometen Thatcher - sidst 'set' i 1861

Meteorsværmen, som giver anledning til stjerneskuddene, er en del af resterne af kometen Thatcher, som Jorden hvert år på dette tidspunkt passerer igennem, mens resterne af kometen 'bombarderer' jordens atmosfære med cirka 177.000 km/t.

Læs også Smukt og solrigt lørdagsvejr til alle

Selve kometen er aldrig fotograferet fra jorden, da den har en omløbstid omkring solen på 415 år. Kometen kom sidst forbi vores del af solsystemet tilbage i 1861, hvor fotografier ikke var særlig udbredt og da slet ikke af nattehimlen. Den kommer først på besøg igen i 2276. 

Skulle det glippe med stjerneskuddene i nat, så er der chancer igen senere på året. Årets største meteorsværm Perseiderne topper den 13. august.

Tip os Har du et godt tip?

I samarbejde med tv2.dk
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App