Inden regn og torden: Chance for sol og 21 grader i dag

Regn og torden trækker sig sammen over Danmark fra i aften og de næste par dage frem, men inden da kan vi få en fin onsdag flere steder i landet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En varmfront er onsdag morgen på vej op over Danmark fra syd, og det kan en overgang her til morgen og formiddag give lidt regn flere steder.

Dog er det ganske lun luft, som på bagsiden af varmfronten strømmer op over landet, og det betyder, at vi mange steder får en hæderlig eftermiddag med lidt eller nogen sløret solskin.

Bedst chance for dét er der i den østlige del af landet, og temperaturerne kan godt i dag nå op på 20-21 grader flere steder. 

Forventede temperaturer kl. 15.00 i eftermiddag den 28. juni 2017.
Forventede temperaturer kl. 15.00 i eftermiddag den 28. juni 2017. Foto: TV 2 Vejret

Det er dog også en lidt ustabil luftmasse, og det betyder, at der vil vokse regn- og tordenbyger frem ud på aftenen og til natten, som vil brede sig op over landet sydfra og antageligt befinde sig over de nordlige egne torsdag morgen.

Herefter venter mest skyet vejr med en del regn eller byger helt frem til og med lørdag.


Nyhedsoverblik