Inden nyt regnvejr rammer Danmark – kun enkelte byger på solrig søndag

Arkivfoto Foto: TV ØST

I samarbejde med tv2.dk

Nyd det flotte søndagsvejr, som de fleste steder kommer til at stå i skarp kontrast til mandagens vejr.

Efter en lørdag med kraftige regnbyger flere steder i landet, så kan vi søndag se frem til en dag med færre byger og mere sol.

Det var et område med oprindelig kold polarluft, der lørdag passerede Danmark, der gav de kraftige byger.

Søndag vil lidt lunere luft blæse frem mod os og kombineret med en lille højtryksryg vil det dæmpe bygeaktiviteten og give plads til solen.

Først på dagen vil der endnu være både mere skyet vejr og byger i store dele af Jylland, ellers er man i resten af landet stået op til en solrig søndag. 

Vejrkort: Sådan ventes vejret at blive søndag klokken 16.00. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

I løbet af dagen bliver bygerne færre, og de vil kun lokalt kunne ramme den sydlige og østlige del af landet.

I Nordjylland vil man dagen igennem få stort set skyfrit vejr, og her vil man få flest af de rekordsolskinstimer, som nu blot lægges til sommeren 2018, som hver solskinstime blot gør sommeren endnu mere unik.

Solrig eftermiddag

I eftermiddagstimerne vil de fleste kunne nyde både tørvejr og sol ind mellem drivende skyer, men man skal dog finde et sted med lidt læ, hvis man vil nyde eftermiddagskaffen udendørs. 

Vejrkort: Sådan ventes vejret at blive søndag klokken 10.00. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Det bliver en relativt blæsende søndag med frisk til hård vind fra vest, som kommer til at blæse mest langs kysterne.

Temperaturen kommer trods det solrige vejr ikke meget over 17-18 graders varme.

Nyt regnvejr rammer Danmark mandag

Den ganske pæne søndag skal nydes, for allerede i løbet af aftenen og natten kommer skyer og senere også mere udbredt regn ind over landet fra vest.

Det er mandagens vejr, som bliver præget af fronter, som skal passere Danmark med regn og blæst. 

Læs også ​Over 1300 lynnedslag - her slog lynet ned i regionen

 

Tip os Har du et godt tip?

I samarbejde med tv2.dk
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App