I dag den 20. marts er det forårsjævndøgn, og selvom man i dele af Danmark stod op til både frost og sne, er det i dag, at foråret og dermed sommerhalvåret astronomisk set begynder.
Det sker helt præcist klokken 17.15 i eftermiddag, når solen står lodret over ækvator midt ude over Atlanterhavet.
Fra nu af vil solen fortsætte med at stå højere og højere på himlen, og dagene vil blive længere frem til sommersolhverv den 21. juni.
Jævndøgn er ikke helt jævnt
Selv om selve markeringen af jævndøgn rent astronomisk set sker på et bestemt tidspunkt, så henviser navnet jævndøgn til, at dag og nat er lige lange.
Det er de dog kun næsten.
Selv om Jordens hældning i forhold til solen ved jævndøgn er nul grader, og nat og dag begge burde være 12 timer lange overalt på kloden, viser et kig i almanakken, at dagen i dag faktisk er hele 12 timer og syv minutter lang.
Det var allerede for et par dage siden - den 18. marts - at nat og dag var præcis lige lange.
Årsagen er, at vi på grund af lysets brydning i Jordens atmosfære kan se solen lidt før, den rent faktisk står op - og vi kan se den selv lidt efter, at den reelt er gået ned.
Det giver lige syv minutter mere sollys end vi burde have haft, og dagen er således allerede nu længere end natten.
På søndag stiller vi urene én time frem
Det er også omkring jævndøgn, at dagens længde øges mest dag for dag. Nemlig med omkring fem minutter hvert døgn.
Og følelsen af de længere dage forstærkes for alvor især sent om eftermiddagen og først på aftenen, når vi fra på søndag skifter til sommertid.
Herved stilles urene én time frem, og solen vil derfor søndag først gå ned mellem klokken 19.30 og 20.00 afhængigt af, hvor man bor i landet.