Her står man op til frost og sne

Guldborg.

I samarbejde med tv2.dk

Det er fortsat vintervejr i store dele af landet på trods af, at vi tirsdag går ind i sommerhalvåret.

På denne tirsdag den 20. marts går hele den nordlige halvkugle ind i sommerhalvåret. Det er nemlig forårsjævndøgn.

Det er dog bestemt ikke til at se, hvis man kigger ud af vinduet, for selvom solen er tidligt på færde, så er der frost i luften og sne på jorden nogle steder i landet.

Navnlig i de østlige egne står man nemlig mange steder op til sneklædte landskaber og sneglatte veje.

En svag front er i løbet af natten passeret ned over Danmark nordfra, og det har især på øerne givet anledning til et par timer med snevejr i nattens mulm og mørke.

Har givet et par centimeter sne

Mest nedbør er der kommet på Øst- og Nordsjælland og i bæltet videre ned over Møn og Falster, hvor man flere steder har fået et par millimeter nedbør. 

  Foto: Frank Ludvig Holtmann

I København er der kommet 2,2 millimeter nedbør natten til tirsdag, mens man på både Møn og i Gedser har fået 2,0 millimeter. 

Det svarer meget godt til de godt to centimeter sne, som dækker denne del af Danmark tirsdag morgen. 

Læs også Tag med til 1979: Den vildeste vinter i hundrede år

Samtidig er det frostvejr mange steder i landet. Koldest har det i nat været i Jægersborg ved Gentofte med -2,5 grader.

Sneen er væk senere i formiddag

Man skal dog nyde synet af det snehvide landskab under den blå forårshimmel.

Læs også Fantastisk fænomen over Danmark: - Man kunne se det med det blotte øje

Sneen forsvinder allerede i løbet af formiddagen, når solskin fra en stort set skyfri himmel får sendt temperaturerne op mellem to og seks graders varme.

Tip os Har du et godt tip?

I samarbejde med tv2.dk
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App