Her kan temperaturen nå 21 grader søndag

Korsør. Foto: Jesper Christensen

Nakskov. Foto: Annette Krawiec.

1 af 2

I samarbejde med tv2.dk

Søndag bliver den sidste lune forårsdag i denne omgang, og der vil igen være store forskelle hen over landet.

Foråret blev nærmest til sommer for en kort bemærkning, da varm luft fra Mellemeuropa strømmede op over os torsdag og fredag og gav os to tidlige sommerdage i træk med over 25 grader.

Nu er køligere og mere ustadig luft på vej mod Danmark, men inden det hele ender i regn og skyer, kan vi lige redde os en sidste lun forårsdag i denne omgang.

Med temperaturer op til 21 grader, hvor det bliver varmest, og generelt mellem 14 og 17 grader med nogen eller meget sløret solskin, bliver søndag en ganske fin forårsdag.

Med vinde fra sydøst vil vi finde de højeste temperaturer mod vest i Jylland, på Fyn, Sjælland og Lolland, mens det vil være koldt ved østvendte kyster. Foto: TV 2 Vejret

Vinden vil tilmed være betragteligt svagere end i dag, og den vil blæse fra en sydøstlig retning.

Landjorden varmer luften op

Dermed er det mod vest i Jylland, på Fyn, Sjælland og Lolland, at vi vil finde de højeste temperaturer. 

Her har luften nemlig haft mulighed for at bevæge sig et godt stykke over land. Og da det er landjorden, som varmer luften op, er det generelt varmere, jo længere vi kommer væk fra en kyst med pålandsvind.

Nakskov. Foto: Annette Krawiec.

Søndagens højeste temperatur vil man med stor sandsynlighed måle i Sønderjylland ude mod Vadehavet og så langt sydpå som muligt. Her vil luften nemlig kunne strømme frem fra Tyskland uden at skulle krydse nogle kolde vandområder. 

Tønder kunne således blive Danmarks varmeste by søndag, mens Skagen meget vel kunne blive det koldeste sted.

Tip os Har du et godt tip?

I samarbejde med tv2.dk
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App