Godt kælkevejr i weekenden: Kulden varer ved

Weekenden bliver vinterens sidste med dagsfrost. Men det betyder ikke, at foråret er på vej.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I store dele af landet ligger der sne. Nogle steder har man blot fået et drys - andre steder har man fået en halv meter med endnu større driver.

Og der, hvor sneen ligger, bliver den liggende hele weekenden, men det bliver sandsynligvis også vinterens sidste weekend med dagsfrost.

Har man derfor lyst til en kælketur med ungerne, så er det altså nu i weekenden, man skal gøre det.

Dagsfrost i weekenden - mere sne på mandag

Lørdag bliver vejret mest skyet med lidt sne hist og her, mens der er bedre chance for sol søndag - og så holder temperaturerne sig omkring et par graders frost midt på dagen. 

den_store_kaekebakke.jpg
Læs også
Se kortet: Her finder du den bedste kælkebakke
den_store_kaekebakke.jpg
Læs også
Se kortet: Her finder du den bedste kælkebakke

Efter weekenden ser det dog ud til, at kuldebølgen for alvor slipper sit tag i landet, men det betyder ingenlunde, at det bliver forår.

Tværtimod vil lunere vinde forsøge at trænge op over Danmark, men mandag giver det sandsynligvis blot et nyt og ret udbredt snevejr, der igen kan skabe problemer i trafikken flere steder i landet.

Tøvejr om dagen og frost om natten

I løbet af ugen sniger temperaturerne sig over frysepunktet om dagen, men der vil fortsat være udbredt nattefrost og nedbør som slud eller sne. 

vinterkrigen
Læs også
Tag med til 1979 - den vildeste vinter i hundrede år
vinterkrigen
Læs også
Tag med til 1979 - den vildeste vinter i hundrede år

Med andre ord er foråret altså endnu langt væk, selvom den værste kulde er passé - efter den koldeste start på marts i 31 år.


Nyhedsoverblik