Det vi har sammen

Forurenet vand solgt i hele landet - kan gøre dig syg

Foto: TV ØST

I samarbejde med tv2.dk

2-liters vandflasker af mærket Aqua bliver kaldt tilbage, da der er målt for højt kimtal i vandet.

Hvis du har købt vand i 2-liters flasker fra en Netto-butik, skal du muligvis smide flasken ud eller levere den tilbage.

Vandflasker af mærket Aqua er nemlig blevet kaldt tilbage, da der er målt forhøjet kimtal i flaskerne. Det betyder i praksis, at vandet er forurenet.

- Der er fundet for højt indhold af bakterier, som tyder på, at noget er gået galt i produktionen, siger Anette Perge, der er sektionsleder i Fødevarestyrelsen, til TV 2.

Skal have lavt indhold ved tapning

Det er selskabet Danish Bottling Company i Brande, der står bag Aqua-flaskerne, og det er virksomheden selv, der ved en kontrol har opdaget det forhøjede kimtal og kaldt flaskerne tilbage.

Det drejer sig om 2-liters flasker med holdbarhedsdato fra 25. til 28. marts 2019.

Kontrollen er foretaget ved tapning, og det kan sagtens være, at flasker, der er i butikkerne, har et højere indhold af bakterier.

- Hvis du putter vand på flaske og sender det ud på markedet, vil det løbende få højere tal. Derfor er det vigtigt, at det har en ordentlig kvalitet ved tapningen, fortæller Anette Perge.

Bakterier kan vokse videre i mennesker

Drikker man alligevel vandet, kan det være sygdomsfremkaldende, fortæller Anette Perge.

- Når vi måler i vand ved 37 grader, må der maksimalt være 20 bakterier per 100 milliliter. Og når bakterierne kan leve ved 37 grader, kan de være af en type, der også kan vokse i mennesker og gøre os syge, siger hun.

Ifølge Fødevarestyrelsen er vandflaskerne kun solgt i Netto, men til gengæld i butikker over hele landet.

Tip os Har du et godt tip?

I samarbejde med tv2.dk
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App