Det vi har sammen

Forstå de tre knaster, der kan føre til storkonflikt i Danmark

I samarbejde med tv2.dk

Lønstigninger, lærernes arbejdstid og den betalte frokostpause. Få overblikket over knuderne i overenskomstforhandlingerne her.

Forhandlingerne mellem de offentligt ansatte og arbejdsgiverne i staten, regionerne og kommunerne går mandag ind i en afgørende fase.

Senest tirsdag aften klokken 23.59 skal der være en aftale, hvis ikke det skal ende i den varslede storkonflikt. Forligsmanden har dog mulighed for at udskyde konflikten med yderligere to uger, hvis hun føler, at parterne nærmer sig hinanden.

Men særligt tre knaster i forhandlingerne volder fortsat problemer i forhold til at finde en løsning.

Og fagforbundene har indgået en såkaldt musketered, hvor de har givet hånd på, at de vil have opfyldt kravene til alle tre knaster, før de siger ja til et forlig.

De præcise tal og detaljer forbliver mellem parterne i forhandlingsrummet, da det er forbudt at referere fra forhandlingsmøderne. Men herunder kan du få et overblik over knasterne, som de tegner sig nu:

1 Lønrammen

De offentligt ansatte kræver mærkbare lønstigninger, men det er på forhånd blevet afvist af arbejdsgiverne.
Parterne er uenige om, hvorvidt de offentligt ansattes løn er steget mere end de privatansattes i kølvandet på finanskrisen.
En reguleringsordning skal sikre, at de to gruppers løn skal stige i samme takt. Men arbejdsgiverne mener, at ansatte i kommuner, regioner og staten "skylder" for tidligere lønstigninger. Derfor kan de ikke gå med på lønmodtagernes krav om lønstigninger.
Det har blandt andet været fremme, at ansatte i staten kræver en samlet lønstigning på 8,2 procent over de næste tre år. Deres arbejdsgiver, Moderniseringsstyrelsen, spillede ud med 6,7 procent. Siden er det dog kommet frem, at parterne har nærmet sig hinanden på lønnen.
- Der har været bevægelse, og der har været opereret med et tal på omkring otte procent. Altså en samlet økonomisk ramme på otte procent over tre år, forklarer Henny Christensen, nyhedsredaktør på Avisen.dk.
Dertil skal det altså falde på plads, hvordan de offentligt ansattes løn skal reguleres, og her er der lagt arm om flere forskellige modeller.
- Lønnen er dét, der betyder mest for de fleste, men vi hører nogen sige, at lønnen sådan set er det mindste af problemerne. Det er en klassisk konflikt, og man burde kunne mødes, siger Henny Christensen.
I både kommunerne og regionerne er blikket nu rettet mod innovationsminister Sophie Løhde (V), da forhandlingerne i staten ofte fungerer som en form for rettesnor.
- Det optimale scenarie for os havde været, at man var blevet enige i staten omkring lønnen, for det ville have gjort vores opgave på det spørgsmål til mere en oversættelsesopgave end en forhandlingsopgave, siger KL's chefforhandler, Michael Ziegler.
- Der er meget, der tyder på, at både det kommunale og regionale område er afhængige af en aftale på det statslige område, siger Grete Christensen, chefforhandler for de regionalt ansatte og formand for Dansk Sygeplejeråd

2 Lærernes arbejdstid 

Som det er i dag, er lærernes arbejdstid reguleret af en lov som følge af det politiske indgreb, der kom efter sammenbrudte forhandlinger og den store lockout i 2013.
Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 lykkedes det ikke parterne at blive enige om en ny arbejdstidsaftale.
- Lærernes arbejdstid er blokeringen på det kommunale område. Jeg håber, at kommunerne indser, at der skal de altså afgive noget, selv om det er dem inderligt imod, siger FOA-formand Dennis Kristensen, der er næstformand i Forhandlingsfællesskabet.
I den nuværende aftale er lærernes arbejdstid reguleret via en årsnorm, hvor arbejdstiden gøres op én gang om året, og Kommunernes Landsforening ønsker at holde fast i den model. Lærerne vil omvendt ned på en kvartalsnorm, hvor arbejdstiden gøres op hver tredje måned.
- Her i de afgørende timer kan vi forstå, at de diskuterer, om man kan finde en eller anden fleksibel norm, som ligger et sted midtimellem, og kan man det, så er det jo et columbusæg, fortæller Henny Christensen.
Når denne knast er blevet en af de store i forhandlingerne, skyldes det aftalen, hvor faglige organisationer på tværs af stat, kommuner og regioner har gjort det klart, at de bakker op om kravet fra lærerne om en ny arbejdstidsaftale.
- Lærernes arbejdstid er isoleret til lærerne, men der er en bredere bekymring for, om det også kan ske for andre grupper, at der pludselig bliver vendt op og ned på deres arbejdstider, og at deres arbejdstider skal reguleres via en årsnorm, som man synes er meget uhåndterbar set fra lønmodtagernes side, forklarer Henny Christensen.

3 Den betalte frokostpause

Spørgsmålet om frokostpausen kommer efter en længere periode med dårligt samarbejdsklima mellem repræsentanter for lønmodtagere i staten og arbejdsgiverne i Moderniseringsstyrelsen.
Lønmodtagerne mener, at retten til betalt spisepause er og skal være en del af overenskomsten.
Men i Moderniseringsstyrelsen mener man, at det blot har været et personalegode på arbejdspladserne, og at den lokale ledelse dermed kan beslutte at afskaffe den betalte spisepause.
Det har skabt usikkerhed om spisepausen, selv om innovationsminister Sophie Løhde (V) flere gange har sagt, at staten ikke har planer om at afskaffe den.
- Det startede med at være en sag for akademikere i staten, men er blevet en fælles sag, som er vigtig i forhold til den her musketered, fordi kravet også bakkes op af dem, der faktisk har retten til den betalte spisepause i forvejen, siger Henny Christensen.
Hun kalder spisepausen for ’den giftige knast’, som vi ikke har hørt noget konkret om endnu.
- Det er svært at se, hvor kompromiset kan være. For selv et løfte fra arbejdsgiverne om, at de ikke rører ved spisepausen de næste to overenskomstperioder, så siger lønmodtagerne, at det ikke er nok, fordi der herved kommer en bagkant på, og hvad sker der så efter de seks år? Så mener de, at de faktisk står værre.

 

Kilder: TV 2, FAOS/Københavns Universitet, Ritzau, PolitikenFoto: Ólafur Steinar Gestsson / Ritzau Scanpix

 

Tip os Har du et godt tip?