Forårsjævndøgn - i dag går vi ind i sommerhalvåret

Overgangen sker, når solen passerer hen over ækvator i aften dansk tid.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdagens smukke vejr fik nok for alvor forårsfornemmelserne frem i mange danskere, og i dag kommer den endelige markering af, at det er blevet forår. 

For på trods af et mindre regnvejr først på dagen, bliver det forår i meteorologisk og astronomisk forstand i dag.

Det er nemlig jævndøgn. Nærmere bestemt forårsjævndøgn, og det betyder, at dagene nu og i det næste halve år er længere end nætterne. For meteorologer er det den typiske begyndelse på foråret, selvom kalenderen allerede lægger ud med forår ved begyndelsen af marts.

Vi får nu i en lang periode mere dagslys end nattemørke, og dagslængden tiltager tilmed allerhurtigst lige nu.

Klokken 22.58 dansk tid passerer Solen hen over ækvator, og frem til efterårsjævndøgnet vi dagene være længere end nætterne. Foto: TV 2 Vejret
Klokken 22.58 dansk tid passerer Solen hen over ækvator, og frem til efterårsjævndøgnet vi dagene være længere end nætterne. Foto: TV 2 Vejret

Vi er ved et astronomisk vendepunkt lige nøjagtig i dag, for klokken 22.58 passerer solen lige hen over ækvator, og helt frem til slutningen af september er solen over den nordlige halvkugle mellem ækvator og Krebsens Vendekreds, som den står over på årets længste dag den 21. juni.

Derfor går vi ind i sommerhalvåret nu, mens vinteren til gengæld er på vej på den sydlige halvkugle.

Solen har allerede tyvstartet

Kigger man på dagslængden i dag, vil man opdage den finurlighed, at dagen allerede er et stykke over 12 timer lang, selvom den burde være præcis 12 timer i dag, hvor dag og nat principielt er lige lange.

På grund af særlige omstændigheder ved Jordens atmosfære, kan man se Solen før den står op og efter, den er gået ned. Derfor er dagslængden allerede over 12 timer. Foto: TV 2 Vejret
På grund af særlige omstændigheder ved Jordens atmosfære, kan man se Solen før den står op og efter, den er gået ned. Derfor er dagslængden allerede over 12 timer. Foto: TV 2 Vejret

Forklaringen på den omstændighed skal vi finde i sollysets spredning i jordens atmosfære.

Solen kan ses et stykke tid før den reelt står op, og samtidig ser vi den i nogle perioder efter, den faktisk er gået ned.

Resultatet er, at dagen i dag er 12 timer og 10 minutter lang. På årets længste dag har vi mellem 17 og 18 timers dagslys afhængigt af, hvor i landet man er, og vi skal helt frem til den 25. september, før natten igen overhaler dagen. 


Nyhedsoverblik