Er du blandt de heldige? Her får man både sol og 10 grader

Efter en kølig og blæsende tirsdag med byger, kan vi i dag få op til 10 grader, og i dele af landet bliver det solrigt dagen igennem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter en tirsdag med kraftige byger og barske vindstød venter der en onsdag med hæderligt vejr mange steder, og mod syd bliver det ligefrem forårsagtigt med sol og op til 10 grader.

Vi har dog endnu enkelte byger tilbage i Nordjylland i morgentimerne, og her kan de fortsat husere frem til i eftermiddag, mens vi lægger ud med klart og solrigt vejr i resten af landet.

I takt med at solen får magt, vil der dog blive dannet de for foråret så karakteristiske cumulusskyer mange steder over land, og de kan kaste et par byger af sig over Midt- og Østjylland og på dele af Sjælland ud på eftermiddagen.

Færre skyer mod syd og sydøst

Allerlængst mod syd og sydøst er historien imidlertid en anden, for her bevarer man det klare vejr dagen igennem med kun få skyer på himlen.

Så i et strøg fra det sydlige Sønderjylland og hen over det sydlige Fyn til Lolland, Falster og det sydlige Sjælland får man en pæn dag med nogen eller meget sol. 

hanne_stage_nielsen_-_korsoer_lystskov_idag_med_baade_blaa_himmel_og_ramsloeg_paa_vej.jpg
Læs også
Så er det officielt: Nu kommer foråret
hanne_stage_nielsen_-_korsoer_lystskov_idag_med_baade_blaa_himmel_og_ramsloeg_paa_vej.jpg
Læs også
Så er det officielt: Nu kommer foråret

Temperaturen vil i dag toppe på 7-10 grader, og da vinden er svagere end i går, vil mange nok synes, at det føles langt lunere end i går.

Lufttrykket er steget siden i går, og det er grunden til, at vejret generelt bliver pænere i dag end i går, og de kommende dage vil det stige yderligere, så vi får decideret højtryksvejr i weekenden med mulighed for 15 grader på søndag.


Nyhedsoverblik