Endnu en gråvejrsdag venter

Onsdagsvejret bliver endnu en omgang gråvejr - og flere steder også diset.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når solen onsdag står op over landet, så åbenbarer der sig de fleste steder blot en overskyet, grå himmel. 

Derudover vil mange også opleve, at sigtbarheden er dårlig - især i den østlige del af landet - hvor der her til morgen er dis og tåge mange steder.

Det er prisen for den lune luft, der blæser op over landet fra vest og sydvest. Når den fugtige luft fra Nordsøen blæser ind over det kølige land, så afkøles luften tilstrækkeligt til at vanddampen i luften fortættes og danner små dråber - dét vi oplever som tåge.

I Jylland vil man i eftermiddag kunne opleve temperaturer på 6-8 graders varme, mens man længere østpå i landet får det en anelse køligere med 4-5 graders varme.

Især vestpå i landet vil der i perioder være finregn fra skyerne, mens det mestendels holder tørt jo længere østpå man kommer. 

Det milde decembervejr fortsætter de kommende dage, hvor temperaturen måske kan nå 10 graders varme.


Nyhedsoverblik