Sommervejr over Danmark: Så varmt bliver det hos dig i dag

For første gang i juni i år kan vi torsdag se frem til op mod 25 graders varme - og weekenden ser også sommerlig ud

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Solbrillerne skal frem, de korte bukser skal på, og grillen skal støves af, hvis alle tre ting da ikke allerede er sat i værk.

Efter en flot og ganske lun onsdag med temperaturer flere steder op omkring 20 grader, så skruer vi op for temperaturerne til torsdag.

Foran et lavtryk i Nordsøen drejer vinden om i syd, og det sender temperaturerne op mellem 20 og 25 grader i størstedelen af landet med det allervarmeste vejr i den sydlige del af Jylland. Til gengæld bliver det en anelse køligere ved syd- og østvendte kyster.

Det bliver tilmed med masser af solskin - især først på dagen. Flere skyer og regn- og tordenbyger nærmer sig nemlig Jylland i løbet af aftenen og skal brede sig videre østpå igennem landet.

Risiko for lokale skybrud

I den forbindelse kan der optræde lokale skybrud, men langt de fleste steder vil man få mellem 5 og 10 mm regn.

Inden bygerne kan man dog let få sig en lækker grillaften, hvor temperaturerne endnu vil ligge mellem 18 og 22 grader omkring kl. 20.00.

Fredagen bliver derimod kølig og blæsende med sol og byger, men weekenden tegner igen solbeskinnet og sommerlig med op til cirka 22 grader lørdag og op mod 24 grader søndag. 

Læs også
Se videoen: Når virkelighedens Bambi og Stampe mødes
Læs også
Se videoen: Når virkelighedens Bambi og Stampe mødes

 

 


Nyhedsoverblik