Det vi har sammen

Efter iskold morgen: Her får du fuld blus på forårssolen

Foto: Majbritt Hansen‎, Næstved

I samarbejde med tv2.dk

Efter en kold og stedvis tåget morgen har vi udsigt til en flot torsdag med masser af sol og temperaturer op til 11 grader.

Når morgenens frost og stedvise tåge er overstået, venter der de fleste af os en fantastisk torsdag med masser af sol og svage vinde.

Man har udsigt til allermest sol i Jylland, hvor man får sol fra en stort set skyfri himmel, mens der vil være slørskyer på himlen mod sydøst - og flere jo længere man kommer mod sydøst.

Inden vi kommer frem det solrige, er morgenstunden dog en noget 'grumset' en af slagsen vest for Storebælt med dis og tåge, som blev dannet i løbet af natten.

Vejret har nemlig været stille og klart, og dermed havde vi de optimale betingelser for at få dannet tåge.

Mest sol der, hvor dagen begyndte med tåge

Heldigvis er der masser af energi i solens stråler her efter jævndøgn, og derved kan solens varme løfte og opløse tågen relativt hurtigt, så vi også her får klart og solrigt vejr - og pudsigt nok er det de steder, hvor dagen begyndte med tåge, at man har udsigt til mest sol senere.

Ved solens hjælp bliver det også smålunt med temperaturer op til 10-11 grader i det centrale og sydlige Jylland, på det sydlige Fyn og i et strøg ned over Sjælland til Lolland.

Bor man ved en nordvendt kyst, er historien dog en noget anden, for her vil en kølig havbrise holde temperaturen nede på 4-7 grader. Mest udtalt bliver kulden ved Sjællands nordkyst og ved kysterne i Nordjylland.

Generelt har vi dog udsigt til en skøn torsdag, og det tørre forårsvejr ser ud til at fortsætte de næste mange dage.

Tip os Har du et godt tip?

I samarbejde med tv2.dk
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App