Det bliver iskoldt fredag morgen

Kombinationen af frostvejr og blæst fra øst vil få fredag morgen til at føles bidende kold.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den tykke frakke skal frem, og huen og handskerne skal sidde godt til, når man fredag morgen tager afsted til arbejde.

Det bliver nemlig en bidende kold affære som følge af udbredt frost og kraftig blæst.

Mens termometeret vil vise mellem én og fem frostgrader fredag morgen klokken 07.00, vil en frisk vind til kuling fra øst med kraftige vindstød få det til at føles langt koldere. 

Forventede temperaturer den 16. marts 2018 klokken 07.00.
Forventede temperaturer den 16. marts 2018 klokken 07.00. Foto: TV 2 Vejret
expr_3_0.jpg
Læs også
Her kommer kulden med sne: Op til fem centimeter
expr_3_0.jpg
Læs også
Her kommer kulden med sne: Op til fem centimeter

Kuldeindekset, eller på engelsk den såkaldte windchill-effekt, vil få det til at føles, som lå temperaturen mellem 10 og 13 graders frost. 

Det meget blæsende vejr fortsætter hele fredagen, så selvom temperaturen stiger til omkring frysepunktet, vil det stadig føles som cirka 10 minusgrader.

Natten til lørdag og lørdag morgen kan kuldeindekset sågar komme helt ned omkring -15 grader.

Forventet kuldeindeks - den temperatur, som kroppen vil føle, den 16. marts 2018 klokken 07.00.
Forventet kuldeindeks - den temperatur, som kroppen vil føle, den 16. marts 2018 klokken 07.00. Foto: TV 2 Vejret

 


Nyhedsoverblik