Dansk tørke truer allerede nu høsten - ekspert kalder situationen 'alvorlig'

Vi er på vej mod den varmeste maj i over 130 år. Flere steder er landbruget hårdt ramt af manglen på nedbør.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Rundt omkring i landet nyder danskerne den megen sol og varme, som maj har bragt med sig. 

Maj har nemlig haft rekordmange dage med solskin, og det tegner til, at vi i år får den varmeste maj i over 130 år. 

Men ikke alle er lige glade for de mange solskinstimer. Landmænd i flere dele af landet er nemlig ramt af, at der kun har været et fåtal af dage med nedbør. Derfor har landmændenes afgrøder netop nu hårdt brug for vand.

quote  Landbruget er hårdt ramt af manglende vand

Troels Toft, sektordirektør for planteavl i Seges

- Flere steder begynder det nu at knibe med vandet. Landbruget er hårdt ramt af manglende vand i især den nordlige del af Djurs, på Midtsjælland og på Bornholm, siger Troels Toft, som er sektordirektør for planteavl i Seges, der er den faglige del af erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.

- Det er en alvorlig situation, men der er endnu ikke katastrofestemning, vil jeg mene. Det er dog klart, at hvis det fortsætter sådan her frem til høsten, så får det konsekvenser, siger Troels Toft til TV 2.

Risiko for tørke

Flere landboforeninger råber nu også vagt i gevær om, at den manglende nedbør er et problem for rigtig mange landmænd. 

- Vi har virkelig brug for rigtig meget vand, og det kan kun gå for langsomt. Det er en rigtig trist vejrudsigt at se på lige nu som landmand, fortæller Søren Greve Olesen, der er chefkonsulent ved LandboNord, til TV 2 Nord.

Sol og forår i marts
Læs også
Sommervejret øger risikoen for tørke her i regionen
Sol og forår i marts
Læs også
Sommervejret øger risikoen for tørke her i regionen

I adskillige regioner i Danmark er der risiko for tørke, fortæller meteorolog på TV 2, Sebastian Pelt: 

- Mange steder i landet ligger det såkaldte tørkeindeks på mellem 7 og 9 - på en skala der går fra 0 til 10. Det nærmer sig rekord. Indtil videre ligger middeltemperaturen for hele landet i maj på 13,5 grader, og det er næsten tre grader over normalen.

Den varmeste maj nogensinde fandt sted i 1889, hvor temperaturen endte med 13,8 grader i gennemsnit. Vi kommer til at nærme os den rekord, men det er fortsat usikkert, om vi lige akkurat slår den, tangerer den, eller ender 0,1 grader under. Uanset hvad bliver det et meget tæt løb, og maj i år er virkelig helt ekstrem i sin varme, siger Sebastian Pelt.

Flere landmænd må ikke vande

Der er i maj i år faldet otte millimeter regn. Normalt falder der 49 millimeter regn, og det er noget, som landmændene nu for alvor begynder at kunne mærke.

quote Flere steder på Sjælland er det ikke lovligt at pumpe grundvand op

Troels Toft, sektordirektør for planteavl i Seges

- De landmænd, der ikke har mulighed for at pumpe vand op og selv vande deres marker, må bare bede til de højere magter om, at der kommer noget regn, gerne en ordentlig bundbløder på omkring 35 millimeter, inden for de kommende uger, siger Troels Toft fra Seges. 

- Flere steder på Sjælland er det ikke lovligt at pumpe grundvand op, og i store dele af Midtfyn må du kun vande, hvis du har grøntsager, siger sektordirektøren, som fortæller, at især landmænd, som har sandjord og dyrker blandt andet korn og grovfoder til køer, påvirkes af manglen på vand.

- Det korn, der er blevet sået i foråret, eksempelvis havre, er det, der i første omgang mangler vand. Kornet har ikke har haft nok tid til at få et stort rodnet, og derfor løber de hurtigere tør for vand. De vil så begynde at visne og smide bladene, og det vil selvfølgelig resultere i et dårligt udbytte for landmændene, siger Troels Toft.

50 procent af udbyttet i fare

Ifølge meteorolog Sebastian Pelt har vi altså allerede nu haft flere solskinstimer, end vi normalt får i løbet af en hel maj måned.

- Vi kan nok få omkring 300 timer og ende i top-5 over de mest solrige maj-måneder. Rekorden på 347 timer fra 2008 bliver dog svær at slå, spår Sebastian Pelt. 

Vejrudsigten for resten af denne uge viser, at sommervarmen fortsætter med en del solskin. 

Læs også
Æbleavlere jubler: Sommerdage giver bedre og flottere æbler
Læs også
Æbleavlere jubler: Sommerdage giver bedre og flottere æbler

- Der kan måske komme lidt regn og byger frem mod weekenden. Men overordnet set forbliver det varmt og overvejende tørt, siger Sebastian Pelt. 

TV 2 Nord har været på besøg hos landmanden Morten Dissing på gården Mejlvang i Tårs. Her arbejder vandingsmaskinerne på højtryk. 

- Hvis ikke det begynder at få noget vand, så vil jeg ikke sige, det går helt ud, men der bliver ikke ret meget at høste, siger Morten Dissing.

Kommer det til at gå ud over udbyttet?

- Ja, det vil jeg tro. Også meget. I hvert fald 50 procent, siger landmanden i Tårs.


Nyhedsoverblik