Danmark kan fejre den femte landsdækkende grønne jul i træk

Sådan så det ud lillejuleaften i Glumsø i 2006 - og sådan ser det ud mange steder i år også. Nogle steder er temperaturerne så høje, at græsset atter vokser. Foto: Bent Nielsen / Privatfoto

I samarbejde med tv2.dk

Ikke siden 2012 har der ligget sne på dansk jord juleaften - og ikke siden 2010 har hele landet været dækket af sne.

Det er skyet, nogle steder er der småregn i luften, vinden blæser hård fra vest og temperaturerne ligger mellem seks og ni graders varme.

Det er bestemt ikke et vejr, som i sig selv løfter julestemningen op over træets top, men ikke desto mindre er det et vejr, som vi nu har oplevet flere år i træk på den 24. december.

Grøn jul trods sne tidligere på december

Danmark kan i år nemlig fejre sin femte landsdækkende grønne jul i træk, og hvidjulsbarometeret står urokkeligt fast på nul procent.

Der har dog været sne mange steder landet tidligere i julemåneden. 

Læs også Juleaftensdag bliver varm og våd

Den 12. december lå der sne i hele 88 procent af landet, og i Vendsyssel havde man over 20 centimeter.

Lokal hvid jul i 2012 - landsdækkende hvid jul i 2010

Men sidste gang der lå sne i Danmark juleaften var i 2012, hvor man især i Nordjylland kunne fejre hvid jul.

Den seneste 'rigtige' hvide jul skal vi dog tilbage til 2010 for at finde, men den blev til gengæld også en af de koldeste og mest snerige af slagsen nogensinde i dansk vejrhistorie.

Den 24. december 2010 lå der sne i hver en afkrog af landet - og på Bornholm havde man sågar mere end én meter sne.

Tip os Har du et godt tip?

I samarbejde med tv2.dk
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App