Borgmester glad for flytning af kriminelle udlændinge til ø

Udvisningsdømte kriminelle udlændinge flytter fra Kærshovedgård i Bording til ø i Stege Bugt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ikast-Brandes borgmester er en tilfreds mand.

Som et led i en parallelaftale med finansloven skal kriminelle, udviste udlændinge fremover bo på øen Lindholm, der ligger i Stege Bugt.

Hidtil har de boet sammen med de afviste ikke-kriminelle asylansøgere på udrejsecenter Kærshovedgård i Ikast-Brande Kommune.

quote Det her løser de problemer, som vi har påpeget

Ib Boye Lauritsen (V), borgmester i Ikast-Brande Kommune

- Jeg synes rent faktisk, at det her løser de problemer, som vi har påpeget, så på den måde er jeg faktisk godt tilfreds, siger borgmester Ib Boye Lauritsen (V) til TV 2.

Ingen stigning i kriminaliteten

Kærshovedgård skal fortsat huse de ikke-kriminelle afviste asylansøgere, men det er borgmesteren fint tilfreds med.

- Det er klart, at når vi nu får denne her afklaring af, at dem, der bor der, er afviste asylansøgere og ikke kriminelle mennesker, så vil det lægge en dæmper på bekymringerne, siger han.

rene christensen
Læs også
Udviste asylansøgere skal sendes ud på øde ø: - Når vi ikke kan låse dem inde, må vi gøre noget andet
rene christensen
Læs også
Udviste asylansøgere skal sendes ud på øde ø: - Når vi ikke kan låse dem inde, må vi gøre noget andet

Selv om der ikke har været øget kriminalitet i området, har det særligt været centrets udvisningsdømte beboere på tålt ophold, der har vakt bekymring blandt de lokale.

Artiklen fortsætter under indslaget.

Den lille ø i Stege Bugt skal fremover huse et nyt udrejsecenter for afviste asylansøgere.

- Man har oplevet nogle episoder, og så har de lokale handlende oplevet, at de var belastet af personer, der kom og begik tyverier, men at det ligefrem har belastet med kriminalitet, det kan man ikke tillade sig at sige, og det tror jeg, at man kan tilskrive politiets tilstedeværelse på centret, siger borgmesteren.

Utrygheden flytter

Omvendt var det en skuffet borgmester i Vordingborg Kommune, der fredag kunne konstatere, at opgaven med at huse de udvisningsdømte nu havner på hans bord.

Artiklen fortæstter under billedet.

Lindholm i Stege Bugt.
Lindholm i Stege Bugt. Foto: TV2 ØST

- Man løser ikke problemstillingen. De kriminelle, der skal flytte, vil stadig kunne færdes frit i lokalområdet, så den utryghed, der har været i Jylland, flytter man bare til et andet sted i provins-Danmark, siger Mikael Smed (S), der er borgmester i Vordingborg Kommune.

ETABLERINGEN FORVENTES AT SKE I FØLGENDE ETAPER

 

  • I 2019 forventes DTU at fraflytte de eksisterende bygninger (ultimo året), og forhold vedrørende dekommissionering, renovering og planlov mv. vil blive afklaret yderligere. Dekommissioneringsarbejdet for de eksisterende bygninger forventes påbegyndt medio 2019, og Udlændingestyrelsen overtager herefter faciliteterne gradvist.
     
  • I løbet af 2020 vil der blive etableret faciliteter svarende til en centerkapacitet på 100 pladser med mulighed for yderligere 25 pladser (bufferpladser). Der vil også blive etableret faciliteter til centrets medarbejdere og politiet.
     
  • I 2. halvår 2021 vil overflytning af de første beboere blive påbegyndt, og det forventes, at samtlige beboere vil være overflyttet inden udgangen af 2021.

Og han får fuld forståelse fra sin jyske kollega i Ikast-Brande.

- Selvfølgelig vil de føle, at nu får de problemet. Dengang, vi fik Kærshovedgård som udrejsecenter, havde vi præcis den samme følelse, siger Ib Boye Lauritsen.

vox_pop1.jpg
Læs også
Borgere frygter udrejsecenter på Lindholm: - Det er en kedelig udvikling for lokalområdet
vox_pop1.jpg
Læs også
Borgere frygter udrejsecenter på Lindholm: - Det er en kedelig udvikling for lokalområdet

Det nye center på øen Lindholm får kapacitet til at huse 100 udvisningsdømte, kriminelle udlændinge på tålt ophold.

Øens nye beboere vil ikke blive spærret inde på øen, de vil frit kunne tage færgen ind til Kalvehave, men de vil være tvunget til at overnatte på centret. Ligesom på Kærshovedgård vil der være konstant tilstedeværelse af politi på øen.


Nyhedsoverblik