Arkæologisk fund vækker opsigt - "Slattenlangpat" dukket op på bornholmsk mark

Der er ikke tidligere fundet afbildninger af "Slattenlangpat", som var en sjællandsk sagnomspunden vandgudinde, der er så gamle.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et nyt arkæologisk fund på Bornholm vækker opsigt.

De nye fund af guldgubber, som er fundet i Guldhullet ved Rønne, bliver nemlig koblet sammen med et gammelt dansk folkesagn, skriver Tidsskriftet Skalk.

Specielt én figur vækker opsigt. Fundet af en kvindefigur på fire centimeter i længden, som vejer tre gram, kan meget vel være den eneste af sin slags - ikke kun i Danmark - også i hele Europa, forklarer museumsassistent ved Bornholms Museum René Laursen.

Kvindefiguren er nemlig med største sandsynlighed den sagnomspundne "Slattenlangpat", som var en sjællandsk vandgudinde. 

Troldefestival_litauen.jpg
Læs også
Kendt Troldefestival vender tilbage til Næstved
Troldefestival_litauen.jpg
Læs også
Kendt Troldefestival vender tilbage til Næstved

Der er ikke tidligere fundet afbildninger af "Slattenlangpat", der er så gamle. Dog findes der nyere billedlige fortolkninger af hende - blandt andet en figur af hende fra 1860 under prædikestolen i Vejlø Kirke på Sjælland.

Skulle symbolisere frugtbarhed og næring

"Slattenlangpat" var ifølge folkesagnene en elverkvinde, som kong Volmer jagede hver nat. Hver nat skød han hende, men hver morgen vendte hun tilbage.

I folkesagnene hører vi om elverpiger, der var smukke og farlige for mændene, som kunne tabe deres sjæl til dem. "Slattenlangpat" var dog ingen underskøn elverpige. Hun var en mere moden elverfrue eller elverdame med bryster hele vejen ned til bæltet - som navnet også antyder, skriver tidskriftet Skalk.

De lange bryster skulle dog ikke, som det måske ville blive i nogle kredse i dag, tolkes som noget negativt. De skulle symbolisere, at hun gennem sit liv havde givet frugtbarhed og næring til mange børn. Figuren "Slattenlangpat" er i fortællingerne også tæt forbundet med vand, og blandt andet derfor havde hun lange bryster, der kunne give hendes "fiskebørn" føde i vandet. Fra en sten nær vandløbet eller en bro kunne "Slattenlangpat" slænge sine slatne bryster i vandet, så hendes "fiskebørn" kunne få næring.

Stammer fra 500-tallet

Figuren af "Slattenlangpat" er dukket op på en mark ved Rønne, hvor der også flere gange er blevet fundet lignende guldfigurer, som arkæologerne mener, er blevet ofret til guderne på stedet. Faktisk har man siden 2009 fundet omkring 80 detaljerede figurer i varierende størrelser på marken. Det seneste fund fandt sted i foråret i år. 

Læs også
Troldefestivalen i Næstved vist på TV i hele verden
Læs også
Troldefestivalen i Næstved vist på TV i hele verden

Fundenes motiver stammer fra 500-tallet. Altså noget før de første, danske skriftlige kilder, som kom flere århundreder senere.

Fundet af "Slattenlangpat", som jo egentlig hørte hjemme på Sjælland, peger på, at de gamle sagn har været noget, man overleverede mundtligt og lod sig inspirere af på tværs af store geografiske afstande.

Figuren af "Slattenlangpat" er nu udstillet som en del af Nationalmuseets permanente udstilling.

- Men vi håber at kunne få hende og andre figurer hjem til Bornholm på et tidspunkt, så vi kan lave en samlet udstilling, siger museumsassistenten René Laursen. 


Nyhedsoverblik