Det vi har sammen

Årlig pris på seks millioner blev til mindre end det halve, da Odsherred pressede bosted

I samarbejde med tv2.dk

Bosteder kalder det skjulte nedskæringer, når kommuner bruger konsulenter til at forhandle priserne ned.

I Odsherred Kommune har en konsulent over flere år genforhandlet kontrakter med de leverandører, der tager sig af kommunens handicappede og udsatte børn og voksne. 

- Det har givet en rigtig god økonomisk gevinst. Det første år reducerede han vores udgifter med syv-otte millioner kroner, og siden er det lykkedes at begrænse den udgiftsstigning, vi oplevede på området, siger Gitte Løvgren, der er direktør for det specialiserede socialområde i Odsherred Kommune. 

Også i Høje-Taastrup og Roskilde Kommune har de for nyligt ansat såkaldte forhandlingskonsulenter på socialområdet. 

Bosteds pris var utroværdig

Konsulenten i Odsherred har forhandlet priser på alt lige fra vågne nattevagter og ekstra støttetimer til den faste takst, som det koster at have borgeren boende.

Én gang har kommunen oplevet, at et bosted pludselig satte prisen markant ned, fordi kommunen stillede sig kritisk over for taksten.

- Vi havde en borger, der kostede knap seks millioner kroner om året, og da vi begyndte at spørge kritisk ind til prisen, kunne de pludselig levere den samme kvalitet til 2,5 millioner kroner om året. Vi valgte at flytte borgeren, fordi vi synes, det blev for utroværdigt, siger Gitte Løvgren. 

Bostedsejer følte sig presset til at sænke prisen

Det pågældende bosted er i dag lukket.

Men en af de bostedsejere, der har haft besøg af Odsherred Kommunes forhandlingskonsulent, er Anne-Dorte Andersen, der driver et privat bosted for voksne med autisme. 

Hendes første møde med konsulenten var noget anderledes end de møder, hun normalt har med kommuner. 

- Ved første besøg blev jeg frustreret. Jeg kunne ikke se det som andet end en spareøvelse, siger Anne-Dorte Andersen, der er medejer af bostedet På Sporet. 

Ifølge Anne-Dorte Andersen gav konsulenten udtryk for, at han ville flytte den pågældende borger, hvis ikke bostedet gik ned i pris. Og for Anne-Dorte Andersens bosted ville dette være forbundet med store økonomiske konsekvenser, hvis kommunen valgte at flytte borgeren.

- Derfor valgte vi at gå ned i pris. Jeg følte faktisk ikke, vi havde et valg, fordi han sagde, at de ville flytte borgeren til et andet sted, fortæller Anne-Dorte Andersen. 

Hun endte med at give Odsherred Kommune en rabat på 2500 kroner om måneden. 

Men det må vel være et udtryk for, at din pris har været for høj så?

- Nej, det synes jeg ikke, man kan sige. For vi kan ikke bare skrue ned for prisen, hvis der skal være kvalitet også, siger Anne-Dorte Andersen. 

Måtte trække rabat tilbage

Senere blandede Socialtilsynet sig og vurderede, at bostedet ikke måtte forskelsbehandle borgerne på pris.

Derfor endte Anne-Dorte Andersen med at trække rabatten tilbage, så Odsherred Kommune nu betaler det samme som de andre kommuner. 

Hvorfor sænkede du ikke bare prisen tilsvarende for de andre borgere?

- Det ville ikke kunne løbe rundt for os, hvis vi skulle gå ned i pris for alle. Det ville betyde, at vi skulle skære en pædagog, og det ville gå ud over kvaliteten, siger Anne-Dorte Andersen. 

- Det er skjulte nedskæringer

Foreningen for landets private sociale tilbud, LOS, oplever i stigende grad, at kommuner presser private leverandører i pris. Men man skal ikke undervurdere konsekvenserne, lyder advarslen.  

- Hvis de har held til at forhandle prisen 10 procent ned, så har de forhandlet kvaliteten 10 procent ned. Det skal man være opmærksom på. Det er skjulte nedskæringer, siger Michael Graatang, direktør i LOS. 

Men det er Gitte Løvgren fra Odsherred Kommune ikke enig i. 

- Vi har rigtig mange ærgerlige eksempler på, at pris og kvalitet ikke altid hænger sammen. Og på forhånd at sige, at der ikke findes andre muligheder end at drive det for den økonomi, man altid har gjort, det vil jeg gerne sætte spørgsmålstegn ved, siger Gitte Løvgren, direktør for det specialiserede område i Odsherred Kommune.  

Siden 2014 har det været Socialtilsynets opgave at sikre, at pris og kvalitet hænger sammen på socialområdet, og derfor mener Michael Graatang, at de enkelte kommuner bør stole på tilsynets uvildige vurderinger i stedet for at lave deres egne.  

- Vi har knoklet for at få prisgennemsigtighed på området i mange år, og nu er der så flere kommuner, der forsøger at forhandle særaftaler hjem med den konsekvens, at prisgennemsigtigheden på Tilbudsportalen forsvinder, siger Michael Graatang, direktør i LOS. 

Kommuner har svært ved at styre udgifterne

Kommunernes udgifter på det specialiserede socialområde har været stigende de seneste år.

I 2016 brugte kommunerne tilsammen 45,6 milliarder kroner på området, og i tre ud af fire kommuner skred budgettet. Det gjorde det også i Høje-Taastrup, hvor budgettet blev overskredet med 11,6 procent i 2016.

I september ansatte også de en forhandlingskonulsent til at gennemgå kommunens kontrakter på børn- og ungeområdet for at se kritisk på de priser, kommunen betaler for anbringelser. 

- Når det er et privat marked, så er det ikke kun humanitært arbejde, det er jo også en forretning for dem. Og derfor skal vi også være endnu skarpere på de kontrakter, vi indgår, siger Flemming Sommer, der er chef for administrationen i Høje-Taastrup Kommune. 

Der er endnu ikke konkrete tal på, hvor mange penge konsulenten har sparet kommunen for, men Flemmning Sommer vurderer, at stillingen allerede har tjent sig selv hjem. 

- Det er alt lige fra de større udgifter som tillægsydelser og opsigelsesvarsler til de helt små udgifter. Er en cykel for eksempel en ekstraydelse, når vi anbringer et barn? Det mener vi ikke, men det betaler vi for nogle steder, siger Flemming Sommer, der er chef for administrationen i Børne- og Ungerådgivningen i Høje-Taastrup Kommune.

 

Tip os Har du et godt tip?