Aldrig før har så mange rusket tremmer efter at være blevet dømt for bandekriminalitet.
Det viser nye tal fra Justitsministeriet.
For øjeblikket sidder 439 personer fængslet for bandekriminalitet, og det er 8,5 procent flere end i december og 40 procent flere end i april sidste år.
Alle de 439 personer var aktive i bandemiljøet, da de blev dømt, men Justitsministeriet har ikke tal for, om nogle af dem har forladt banderne under fængselsopholdet. Vurderingen er dog, at det vil være få.
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) glæder sig over, at en del af de i alt 1250 nuværende registrerede bandemedlemmer i Danmark ikke kan begå ny kriminalitet.
Det skulle gerne vise sig, at den forebyggende indsats virker over for dem, der ikke sidder inde nu, og som måske er i periferien af det
- Når så store dele af bandemiljøet sidder i fængsel, er de for det første væk fra gaden, så vi andre kan leve i fred og ro. Og for det andet kan alle vores gode, forebyggende medarbejdere arbejde med at få dem væk, der er tæt på miljøet, så vi ikke føder en ny årgang bandemedlemmer, siger Søren Pape Poulsen til TV 2.
Bandepakken virker
Justitsministeren mener, at Bandepakke III, som regeringen sidste år indgik med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, har en stor del af æren for, at flere blive fængslet for bandekriminalitet.
Den trådte i kraft i juli, og her blev der blandt andet indført strengere straffe for brug af skydevåben på offentlige steder, dårligere mulighed for prøveløsladelse samt bedre muligheder for at lukke rockerborge og bandernes tilholdssteder.
Anledningen var stigende problemer rundt om i landet - særligt i storbyerne - med organiseret kriminalitet.
Alene sidste år var der 87 skudepisoder i det offentlige rum med relation til rocker- og bandekonflikterne. Og samlet mistede fire personer livet, mens 64 blev såret som følge af skud eller knivstik.
- Vi havde nogle meget, meget alvorlige skyderier, og det var helt vildt, hvad vi så sidste sommer. Og det er godt at se, hvor mange lange domme, der bliver dømt lige nu. Det viser jo, at bandepakken virker, siger Søren Pape Poulsen.
Efterlyser større forebyggende indsats
Tallene fra Justitsministeriet viser imidlertid ikke, om flere holder sig væk fra bandemiljøerne som følge af de højere straffe.
- Vi skal lige se effekten af det, siger Søren Pape Poulsen og tilføjer:
- Det skulle gerne vise sig, at den forebyggende indsats virker over for dem, der ikke sidder inde nu, og som måske er i periferien af det.
Hos Enhedslisten er retsordfører Rosa Lund glad for, at bandekriminalitet bliver straffet. Hun mener dog ikke, at regeringen gør nok for den forebyggende indsats. Der mangler så at sige noget mere gulerod.
- Det er vigtigt at sørge for, at man i første omgang ikke laver kriminalitet, siger Rosa Lund til TV 2.
Hun forklarer, at hun selv bor på Nørrebro i København, som har været centrum for en stor del af bandekonflikten i hovedstaden.
- Vi ser også, at der bliver lukket fritidsklubber, og at der ikke er nok gratis tilbud til unge. Jeg synes, der bør prioriteres flere penge til kommunerne, så det er muligt at lave kommunale tilbud.
750 beslaglagte skydevåben
Der har tidligere været bandekonflikter i Danmark, men den seneste tog for alvor fart i første halvår af 2017.
Siden er politiets indsats blevet intensiveret, og i løbet af det forgangne år blev der beslaglagt flere og flere skydevåben, viser nye tal fra Justitsministeriet.
Det samlede tal for 2017 endte på 750 beslaglagte skydevåben, hvoraf 92 kom fra bandemedlemmer.
Antallet af sigtelser i kampen mod rockere og bander steg også markant i første halvår af 2017, men i tredje og fjerde kvartal faldt tallet fra over 2000 til 465.
De nye tal fra Justitsministeriet kommer samtidig med, at regeringen foreslår, at enhver banderelateret kriminalitet skal medføre permanent udelukkelse fra dansk statsborgerskab.
Nej til statsborgerskab
For udlændingeminister Inger Støjberg (V) er det principielt, at kriminelle bandemedlemmer ikke kan få dansk statsborgerskab.
- Derfor må det have en konsekvens, og det her er på en måde ret ultimativt, at man aldrig nogensinde bliver dansker, siger hun til TV 2.
Allerede i dag mister man også adgangen til statsborgerskab, hvis man er blevet idømt udvisning for bestandigt eller har modtaget en dom på halvandet års ubetinget fængsel eller mere.
Dermed er det regeringens erklærede mål, at selv mindre forbrydelser skal afskære den dømte fra nogensinde at kunne blive dansk statsborger.
Nedim Yasar, der er tidligere bandemedlem og nuværende radiovært og pædagogstuderende, advarer dog mod regeringens forslag. Han siger at statsborgerskabet kan bruges som motivation for at lokke folk ud af bandemiljøet.
- Det er en dårlig ide, fordi statsborgerskabet er et redskab, som vi, der ude på gaden bekæmper bander ved at få unge mennesker ud af bandemiljøet, bruger, siger han.
Regeringen er på forhånd sikret politisk flertal fra støttepartiet Dansk Folkeparti.