35 år siden: Da 'Missil-Olsen' jævnede fire sommerhuse med jorden

For 35 år siden gik en øvelse grueligt galt på flådens store fregat, Peder Skram.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter fire år som landkrabbe stævnede Lars Wille-Jørgensen om morgenen den 6. september 1982 endelig ud fra Aarhus Havn i sit nye job som operationsofficer for flådens stolthed, den 112 meter lange fregat Peder Skram.

Han havde i de foregående år siddet på skolebænken i Søværnet og skulle nu have kommandoen i krigsskibets operationsrum, hvorfra radarer og våbensystemer blev styret.

På Lars Wille-Jørgensens første dag som operationsofficer sejlede skibet mod København, hvor det skulle klargøres til at deltage i en vigtig Nato-øvelse.

En af de ting, der skulle løses inden den store øvelse, var et problem med krigsskibets Harpoon-missil-system, og derfor var en af Søværnets bedste missileksperter, orlogskaptajn Henning G. Olsen, ombord på Peder Skram.

Hvad Lars Wille-Jørgensen ikke vidste, var, at Harpoon-problemet ville ende med at gøre ham og hans kollegaer på skibet til midtpunkt for en af de mest omtalte begivenheder i flådens nyere historie.

Ingen anede uråd i en lille nordsjællandsk by

Imens Peder Skram efter planen sejlede sydøst over Kattegat, var ægteparret Marie og Robert Christiansen godt i gang med dagens gerninger på deres gård i den lille by Lumsås på Sjællands Odde.

Robert Christiansen arbejdede i marken med sin hjælper, mens Marie Christiansen var hjemme.

Ægteparret Alf og Kylla Andersen, der var tætte venner med Robert og Marie, boede lige i nærheden - også i Lumsås.

Alf Andersen var ikke hjemme om formiddagen mandag den 6. september 1982, men hans kone Kylla Andersen gik rundt ude i haven.

Ingen af de fire venner vidste, at deres lille by snart skulle blive landskendt.

quote Da jeg kom op i operationsrummet, så jeg Olsens ansigt. Det var ansigtet på en mand, hvis hjertebarn havde svigtet ham. Der var sket noget, der ikke måtte ske

Lars Wille-Jørgensen, daværende operationsofficer på fregatten Peder Skram

- Hvad i alverden er det for en lyd?

Klokken lidt over 11 om formiddagen lå Peder Skram omkring 20 kilometer nordvest for Sjællands Oddes yderste spids og skød en fart på omkring 20 knob.

Lars Wille-Jørgensen befandt sig i skibets messe og gjorde sammen med flere andre officerer klar til at hente mad i kabyssen.

- Vi skulle til at have frokost, da vi pludselig hørte et stort drøn. Den første tanke var: ”Hvad i alverden er det for en lyd?”, fortæller den nu 70-årige pensionerede flotilleadmiral 35 år efter.

- Vi kiggede på hinanden. Ingen anede, hvad der foregik. Jeg skyndte mig op i operationsrummet, og der mødte et syn mig, jeg aldrig glemmer.

- Der var sket noget, der ikke måtte ske

I operationsrummet havde missilekspert Henning G. Olsen få sekunder inden indtastet koordinaterne 1, 2, 3 i Harpoon-systemet.

Som et led i testen af de problemramte missiler, der var beregnet til at sænke fjendtlige krigsskibe, ville han udføre en simuleret affyring efter at have udskiftet nogle defekte dele.

Men klokken 11.22 skete det utænkelige.

- Da jeg kom op i operationsrummet, så jeg Olsens ansigt. Det var ansigtet på en mand, hvis hjertebarn havde svigtet ham. Der var sket noget, der ikke måtte ske, fortæller Lars Wille-Jørgensen.

Et 600 kilo tungt Harpoon-missil med en rækkevidde på over 100 kilometer var blevet affyret fra sin rampe for øjnene af de intetanende navigatører på skibsbroen, som nu kiggede direkte ind i den tykke røg fra missilets raketmotor, der lå tungt henover stævnen på Peder Skram.

Et sus gik over Lumsås

Få minutter senere sad Marie Christiansen i sin stue på gården i Lumsås og snakkede i telefon, da der pludselig lød et voldsomt sus udenfor.

- Jeg tabte telefonen. Den røg simpelthen ud af hånden på mig, husker hun.

- Jeg kan ikke forklare, hvordan lyden var, men det var meget underligt, og det krøb hele vejen op ad rygsøjlen på mig, ligesom kulde gør. Det var sådan en underlig fornemmelse op igennem hele kroppen.

Ikke langt derfra stod veninden Kylla Andersen på sin gårdsplads, da noget udefinerbart pludselig fløj henover hovedet på hende:

- Det var sådan en lang ting med en rød tud. Det gik jo stærkt, så den var hurtigt væk igen.

På dette tidspunkt anede ingen af beboerne i Lumsås, hvad der foregik.

quote Missilet var forsvundet i tågerne, og vi anede ikke, hvor det var på vej hen

Lars Wille-Jørgensen, daværende operationsofficer på fregatten Peder Skram

Hvor flyver missilet hen?

Ombord på Peder Skram forsøgte Lars Wille-Jørgensen at danne sig et overblik over den hektiske situation.

- Noget af det mest bemærkelsesværdige var skibets vagtchef, der kort efter affyringen løb ud i røgen for at se, om hele missilet var gået, eller om det kun var startmotoren, husker han.

Det viste sig, at hele missilet var fløjet af sted – vel at mærke med et 200 kilo tungt sprænghoved monteret.

- Missilet var forsvundet i tågerne, og vi anede ikke, hvor det var på vej hen.

Da besætningen ikke vidste, hvorfor eller hvordan missilet pludselig var gået af, var det en nærmest umulig opgave at finde ud af, hvordan missilet agerede.

- Det kunne være fløjet i hvilken som helst retning indenfor 180 grader, og vi anede, ikke om det fløj på egen hånd eller fulgte de koordinator, Olsen havde tastet ind. Det kunne være på vej til Sverige, siger Lars Wille-Jørgensen.

At missilet yderligere var designet til at flyve lavt for derved at være svært at spotte, gjorde ikke udfordringen mindre. Og der var ingen mulighed for at stoppe eller destruere det, da det var et såkaldt ”fire and forget”-missil - et missil, der ikke kan styres, når det først er affyret.

- Jeg tror sgu, der er faldet en jetjager ned

Klokken 11.32 lød der et brag i Lumsås.

- Da det begyndte at vibrere, tænkte jeg: "Gud, går Jorden under? Eller er det et jordskælv?" Det rystede jo alt sammen. Bornholmeruret dingede og dingede voldsomt, inden det så gik i stå, fortæller Kylla Andersen.

Peder Skrams avancerede Harpoon-missil var med sine 200 kilo sprængstof slået ned få meter fra Kylla og Alf Andersens gård.

Hjemme hos Marie Christiansen kom hendes mand Robert hjem fra marken og meddelte sin kone, at han og hans assistent ville køre ned for at se, hvad der var sket.

- Jeg sagde til den mand, jeg havde gående udenfor: "Jeg tror sgu, der er faldet en jetjager ned." Så kørte vi ned og så på det. Der lå et køleskab, som det røg lidt fra, og der var et hus, der ikke så så pænt ud, fortæller Robert Christiansen.

Menneskelig eller teknisk fejl?

Imens der på Peder Skram fortsat ikke var vished om missilets kurs, var det Lars Wille-Jørgensens opgave at underrette øvrige myndigheder om, hvad der var sket.

- Vi sendte et signal til land om, at Peder Skram utilsigtet havde affyret et missil. På dette tidspunkt vidste vi ikke, om det var et menneskeligt uheld eller en fejl i systemet, og derfor formulerede vi det på den måde.

Det gav ifølge Lars Wille-Jørgensen ikke mening at advare om, hvor Harpoon-missilet kunne slå ned.

- Der var så mange mulige steder, det missil kunne være fløjet hen, så enhver tanke om at advare nogen ville være meningsløst, siger Lars Wille-Jørgensen.

Missilet fulgte Olsens anvisninger

Minutterne gik, og mandskabet på Peder Skram havde ingen anelse om, hvad der var sket, og hvor deres missil var på vej hen.

Pludselig blev de kontaktet af Søværnets Våbenkursus, der holdt til på en base på Sjællands Odde.

- De havde fået meldinger om, at det brændte i vandkanten. De spurgte Peder Skram, om vi skød med kanoner, fortæller Lars Wille-Jørgensen. 

Harpoon-missilet affyret fra Peder Skram i 1982 kunne være fortsat ud i Østersøen, hvis ikke den var blevet stoppet af nogle trætoppe i Lumsås.
Harpoon-missilet affyret fra Peder Skram i 1982 kunne være fortsat ud i Østersøen, hvis ikke den var blevet stoppet af nogle trætoppe i Lumsås. Foto: TV 2

- Der blev vi klar over, at missilet havde fulgt den kurs, som var blevet tastet ind.

Missilet havde fulgt Henning G. Olsens angivelse og var fløjet cirka 34 kilometer i kompasretning 123 grader, sydøst for Peder Skram, inden det ramte nogle trætoppe ved Lumsås Sønderstrand.

Her detonerede missilets sprænghoved, hvilket resulterede i store materielle ødelæggelser.

- Deres hus blev jo pulveriseret

I Lumsås ankom politi og brandvæsen hurtigt til stedet, der bar tydeligt præg af eksplosionen.

Fire sommerhuse var totalskadede, og 130 andre huse fik skader i større eller mindre omfang.

Men af uransagelige årsager var ingen mennesker kommet noget til.

- Jeg kan huske, der var et ældre ægtepar, der havde overvejet at blive i deres sommerhus til mandag, fordi vejret var godt. Men de valgte at tage hjem søndag alligevel. De var kommet til skade, hvis de havde været i det hus, siger Alf Andersen.

Hans kone Kylla Andersen er mere direkte:

- Så var de døde. Deres hus blev jo pulveriseret.

Olsen fik i første omgang skylden

På Peder Skram modtog man nyheden om, at ingen mennesker var kommet til skade, med lettelse.

- Det vakte stor glæde, husker Lars Wille-Jørgensen.

Kort efter hændelsen drog han og resten af Peder Skram videre på den planlagte øvelse. Men hændelsen havde sat gang i en voldsom debat i pressen og på Christiansborg.

Forløbet blev lidt nedsættende overfor Forsvaret kendt som "Hovsa-missilet" og en folketingspolitiker blev citeret for at sige: 

- Jeg bryder mig ikke om Forsvarets måde at sanere sommerhusområder på.

Henning G. Olsen, der i pressen blev omtalt som "Hovsa-Olsen" og "Missil-Olsen", fik ved en kommissionsdomstol efterfølgende hovedansvaret for den utilsigtede affyring. Hans straf var en irettesættelse.

Efter en række dybdegående artikler i Holbæk Amts Folkeblad, hvis forfattere vandt journalistprisen Cavling, blev der i 1984 dog nedsat en ny kommissionsdomstol, der endte med at frikende Henning G. Olsen for de fleste anklager.

Han havde tastet koordinater ind i missilsystemet, men uden master-nøglen, der på tidspunktet for affyringen lå i kaptajnens aflåste skab, burde missilet ikke kunne gå. At det alligevel kunne ske skyldtes tekniske fejl, som Henning G. Olsen ikke havde forudset.

I stedet blev den amerikanske producent af Harpoon-missilerne, McDonnell Douglas, sagsøgt af den danske stat, og virksomheden endte med at betale erstatning svarende til udgifterne for de ødelagte sommerhuse.


Nyhedsoverblik