Det vi har sammen

25,5 grader - vi har den tidligste sommerdag i Danmark i 54 år

Arkivfoto. Foto: Lis Hoffmann‎

I samarbejde med tv2.dk

Sommervarmen har torsdag ramt Danmark. Solen skinner og temperaturerne har ikke været højere på denne tid af året i mere end et halvt århundrede.

Sommervarme strømmer torsdag op over Danmark og giver nu en helt usædvanlig tidlig sommerdag.

Mange steder er temperaturen langt over 20 grader, og to steder i Jylland har man en 'rigtig' sommerdag med over 25 graders varme.

Det er usædvanlig varme for årstiden, og temperaturen ventes først at toppe sidst på eftermiddagen.

Tidligste sommerdag siden 1964

Varmest har det indtil klokken 15.00 været i Karup i Midtjylland, hvor temperaturen har været oppe på 25,5 grader.

Også ved Borris i Vestjylland har man med 25,1 grader akkurat haft en sommerdag. 

Med en sommerdag flere steder i landet allerede den 19. april, er det den tidligste sommerdag siden den 17. april 1964, hvor vi havde den tidligste sommerdag i dansk vejrhistorie.

Torsdagens 25,5 grader i Karup er ligeledes den højeste temperatur målt i april siden 2007, hvor vi havde vi senest havde en sommerdag i årets fjerde måned.

Også ved Store Jyndevad i Sønderjylland nær den dansk-tyske grænse har temperaturen været højt oppe. her har man foreløbigt haft  25,0 grader.

Selv om det foreløbigt har været absolut varmest i Jylland, så kan man også være med i den øvrige del af landet.

På Fyn har man i Årslev været oppe på sommerlige 22,4 grader, og på Sjælland har man ved Holbæk rundet 21,8 grader.

Kun langs kysterne og på de danske øer holder den sommerlige varme sig væk, men på trods af Østersøens kolde vand har man alligevel over 15 grader på Bornholm. 

Sommervarme blæser fra syd mod Danmark. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Stort højtryk sender sommervarme mod Danmark

Sommervarmen skyldes et højtryk lige øst for Danmark, som sender usædvanlig varm luft fra det vestlige Europa frem mod Danmark.

Hvor luften i den sydlige vind uhindret får lov at bevæge sig hen over den solopvarmede landjord bliver det varmest.

Dermed kan man i et strøg fra Sønderjylland og op genne Jylland få op til 25 grader. 

Tip os Har du et godt tip?

I samarbejde med tv2.dk
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App