Det vi har sammen

Pias mor er dement: Det letter at dele tankerne med andre

00:58
00:58

Rådhusapoteket i Slagelse blev det første demensvenlige apotek i Danmark.

1 af 3

I Slagelse Kommune yder man en ekstra indsats for de demente og deres pårørende. Blandt andet har de netop oprettet en ny pårørendegruppe for unge.

Det hele begyndte egentlig med en god idé.

39-årige Pia Bagger fra Slagelse deltog for ikke så længe siden i et møde for pårørende til folk med demens. Hun var dog væsentlig yngre end de fleste.

Derfor fik hun den idé at oprette en pårørendegruppe for unge under 55 år, der har et familiemedlem eller en ven der har demens.

- Det letter jo enormt meget ikke at gå med tankerne for mig selv. De, jeg snakker med, står i fuldstændig samme situation som mig, så de forstår, hvad jeg siger, siger Pia Bagger.

Før hun vidste af det var Slagelse Kommune og Røde Kors i gang, og blot få uger senere er gruppen nu blevet oprettet - til stor glæde for Pia Bagger og de andre medlemmer i gruppen.

Det letter jo enormt meget ikke at gå med tankerne for mig selv

Pia Bagger, Slagelse

- Jeg havde aldrig regnet med, at det ville være gået så hurtigt. Det er helt fantastisk, det der er sket, siger Pia Bagger.

Slagelse Kommune til kamp mod demens

Det er Slagelse Kommune og Røde Kors, der har været med til at oprette gruppen, men det er langt fra det eneste initiativ, der er taget for de demente og deres pårørende.

Slagelse Kommune er nemlig med i Alzheimerforeningens projekt ”Demensven”, hvor virksomheder og foreninger får et minikursus i demens og sygdommens problemstillinger. Derfor bliver de således bedre til at hjælpe kunder med demens.

Faktisk er Slagelse Kommune med 884 demensvenner nr. 4 på listen over kommuner med flest demensvenner, kun overgået af Aalborg (3.439), Aarhus (1.831) og København (1.193).

- Jeg synes, det er helt fantastisk. Vi skylder en kæmpe tak til de frivillige, der arbejder med demensvenprojektet. De har gjort et fabelagtigt stykke arbejde. Jeg er ydmyg, rigtig stolt og glad på deres vegne, siger Bente Nørgaard, der er idrætskonsulent i Slagelse Kommune og står i spidsen for demensvenprojektet i kommune.

Det er vigtig for os at gøre opmærksom på alle de muligheder, vi har for at hjælpe dels de pårørende, men også demente med materialer

Inge Hansen, Slagelse Bibliotekerne

Bibliotek, apotek og biograf

Nogle af de virksomheder og foreninger, der er blevet Demensvenner er biografen Panorama i Slagelse, Rådapoteket i Slagelse og de tre biblioteker i Slagelse, Korsør og Skælskør. Faktisk er alle fem steder de første af hver deres slags, der er blevet Demensvenner.

- Det er vigtig for os at gøre opmærksom på alle de muligheder, vi har for at hjælpe dels de pårørende, men også demente med materialer. Vi har lydbøger, vi har film, og vi har bøger om, hvordan der er at være dement, siger Inge Hansen, biblioteksmedarbejder på Slagelse Bibliotekerne.

Også hos biografen glæder man sig over de nyerhvervede kompetencer, og at man nu kan hjælpe en række borgere, der har brug for det. Biografen får nemlig af og til besøg ældre med demens.

Læs også Danmarks første demensvenlige apotek ligger i Slagelse

- Vi mærker det selvfølgelig, fordi vi har besøg af dem en gang om måneden. Vi har løbende en dialog om, hvad vi kan gøre bedre. Men ikke mindst, så har de unge medarbejde fået hørt, hvad problemerne kan være for de ældre, der kommer og besøger os. Vi er blevet dygtigere til at håndtere den slags kunder, siger Morten Stefansen, direktør i Panorama Slagelse.

I Slagelse Kommune anslår man, at der er 1.239 personer, der lider af demens.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App