Det vi har sammen

Kæmpekarneval i Mørkøvhallen: 200 skolebørn samlet på scenen

00:43

Video: Pernille Haagensen - Jyderup

200 skoleelever fra 0. klasser var på scenen til karneval i Mørkøvhallen. En efter en kom klasserne på og optrådte med deres hjemmelavede sange.

Mandag var der kæmpekarneval i Mørkøvhallen for 200 skoleelever fra Skovvejens Skole.

Børnenes optog begyndte ved omklædningsrummet og endte i hallen foran scenen. Her skulle skolens otte 0. klasser optræde med hjemmelavede sange.

Først kom klassen med grønne bluser på scenen, så de orange, de lyserøde, de blandede farver, de lyseblå, gule og postkasserøde. Til sidst trådte børnene med lilla bluser på scenen, og alle 200 børn var samlet på scenen på én gang.

Samarbejde med musikskole

- Projektet handler om at styrke det praktisk musiske område for alle distriktets 0. klasser. Samtidig giver den nye struktur os mulighed for at tænke større og benytte vores lærerkræfter på tværs af hver enkelt afdeling og derudover udvikle det gode samarbejde, vi har med musikskolen, siger Bo Pedersen, distriktsleder på Skovvejens Skole.

Skovvejens Skole og Musikskolen Holbæk stod for arrangementet for 0. klasserne. Børnene havde skrevet sangene sammen med deres klasselærere og lærere fra musikskolen.

Se optagelser fra kæmpekarnevalet øverst i artiklen

MIN HVERDAG

’Min hverdag’ er indslag, artikler og Facebook-opslag lavet af video og billeder, som TV ØST-brugere har indsendt til redaktionen fra deres hverdag.

Du kan også dele din hverdag med TV ØST. Send video og billeder til os via upload.tveast.dk.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App