10 cm: Sneen drysser over Sydsjælland og øerne

Onsdag daler sneen især ned over det sydlige Sjælland og øerne. Der kan falde helt op til 10 centimeter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vintersneen har for alvor indtaget regionen og gjort det nødvendigt at hive frem i luffer, kælk og sneskovl.

- Der kommer snedrys over hele dagen, og temperaturen vil ligge omkring -3 til -2 grader, fortæller Mogens Rønnebæk, vagtchef ved Danmarks Metrologiske Institut.

Det er de lune og fugtige vinde fra Østersøen, som får sneen til at dale over det sydlige Danmark.

- Især Sydsjælland, Møn, Falster og Lolland vil opleve, at der falder en del sne. Når dagen er omme kan der være faldet op til 10 centimeter, siger Mogens Rønnebæk.

Hos Danmarks Metrologiske Institut forventer man, at netop den sydlige del af Danmark vil være det område, hvor der falder mest.


Nyhedsoverblik