Par fra hele verden bliver gift på Stevns - men en ny lov kan stoppe det

En ny ægteskabslov skal sætte en stopper for proformaægteskaber, men den rammer også landets bryllupsarrangører.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bryllupsarrangørerne er sammen med landets restauranter og hoteller godt trætte af den nye ægteskabslov, der trådte i kraft i januar.

Loven skal sætte en stopper for proformaægteskaber. Men den giver også store bureaukratiske udfordringer for den ægte kærlighed.

Blandt andet i Højerup Gamle Kirke på Stevns, hvor mange udlændinge gerne vil giftes. Det kan de stadig blive.

quote Det ødelægger min nattesøvn

Grethe Ahrensbach, ejer af Magical Weddings

Men hvor det før var kommunerne, der stod for bryllupsgodkendelserne, så er det nu Statsforvaltningen i Odense, der står for det, og det vækker vrede hos bryllupsfirmaet Magical Weddings på Rødvig.

- Jeg har sager helt tilbage fra januar, og der er ikke nogen, som har set på dem endnu. Jeg har sager, hvor vi ringer dagligt – vi har fået et direkte nummer, men vi kommer meget sjældent igennem. Så prøver vi hovednummeret, der er vi nummer 92 i køen, og jeg har afleveret breve personligt inde hos statsforvaltningen i Odense, men jeg får aldrig noget svar, siger Grethe Ahrensbach, ejer af Magical Weddings.

Artklen fortsætter under billedet.

Grethe Ahrensbach har i knap tre år drevet en virksomhed, hvor hun tilbyder brudepar en borgerlig vielse med flot udsigt til verdensarv. Men nu stiger lejeprisen for kirken, og det er hun ikke tilfreds med.
Grethe Ahrensbach har i knap tre år drevet en virksomhed, hvor hun tilbyder brudepar en borgerlig vielse med flot udsigt til verdensarv. Men nu stiger lejeprisen for kirken, og det er hun ikke tilfreds med. Foto: Arkivfoto

Den centrale enhed i Odense skal inden for fem arbejdsdage have vurderet og kontaktet parret. Det er blandt andet her, der er opstår problemer.

For Statsforvaltningen har i januar og februar modtaget i alt 1606 sager, og her er kun 575 blevet vurderet inden for de fem arbejdsdage.

Grethe Ahrenbach arrangerer bryllupper på Stevns
Læs også
Succesfuld bryllupsarrangør truer med at stoppe - prisen for at leje kirken er steget
Grethe Ahrenbach arrangerer bryllupper på Stevns
Læs også
Succesfuld bryllupsarrangør truer med at stoppe - prisen for at leje kirken er steget

- Det frustrerer mig enormt meget. Den service, jeg gerne ville byde, fordi jeg ved, at der er mange mennesker, restauranter, hoteller og så mange, der lever af al den bryllupsturisme, vi har i Danmark. Jeg kan jo ikke tilbyde dem den service, som jeg gerne ville, siger Grethe Ahrensbach og tilføjer.

- Lige i øjeblikket er jeg så frustreret, at det ødelægger min nattesøvn. Desværre. Jeg vil overveje, hvis det her fortsætter, om jeg skal lukke.

Det er her i Højerup Gamle Kirke på Stevns, at Grethe Ahrensbach har arrangeret mange vielser de seneste år.
Det er her i Højerup Gamle Kirke på Stevns, at Grethe Ahrensbach har arrangeret mange vielser de seneste år. Foto: Arkivfoto

Minister anerkender problemet

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) anerkender, at der har været problemer med den nye ægteskabslov, har ramt bureauer, som ikke skulle være ramt, og det skal der sættes en stopper for.

Derfor havde hun mandag inviteret statsforvaltningen og bryllupsarrangørerne til møde i Svendborg, så de i fællesskab kunne finde en løsning.

Artiklen fortsætter under indslaget.

Par fra hele verden valfarter til Højerup Gamle Kirke ved Stevns Klint for at blive gift. Men nu kan det snart være slut med en stor del af de mange vielser. En lokal bryllupsarrangør truer med at droppe kirken, fordi hun nu skal betale fire gange så meget for at bruge den.

- Jeg har fået nogle rigtig, rigtig gode inputs, som jeg med det samme kommer til at arbejde videre med, fordi vi har en fælles interesse, og det er at komme af med proformaægteskaberne og holde hånden under bryllupsturismen, sagde Mai Mercado og fortsatte:

- Så jeg syntes bestemt, at jeg fik et mere nuanceret billede af, hvad sådan en femdagsfrist egentlig betyder, fordi det har stor betydning, at den bliver brugt på den rigtige måde, når det handler om bryllupperne.


Nyhedsoverblik