Det vi har sammen

Par fandt kattekillinger i skraldesæk ved deres garage

Et par fandt lørdag aften seks killinger i en dumpet skraldesæk på bagsiden af deres garage. To af dem lever stadig. Foto: Maja O. Petersen

Et par fandt lørdag aften seks killinger i en dumpet skraldesæk på bagsiden af deres garage. Foto: Maja O. Petersen

Et par fandt lørdag aften seks killinger i en dumpet skraldesæk på bagsiden af deres garage. Foto: Karin D. Thomsen

1 af 3

Et par fandt lørdag aften en skraldesæk med tre levende og tre døde killinger ved bagsiden af deres garage i Holbæk.

Karin og Christian D. Thomsen blev lørdag aften noget rystet, da de så, hvad der lå i en forladt skraldesæk på bagsiden af deres garage på Peders Billesvej i Holbæk.

Gennem en flænge i sækken kunne de se, at skraldet hovedsageligt bestod af tomme bøtter kattemad.

Seks kattekillinger

Fra sækken lød en stille piben, men lyden kom fra et helt andet sted, end parret havde forestillet sig.

- Jeg troede først, at det var lyden fra bøtterne, der skurede mod hinanden, siger Karin D. Thomsen i en skiftlig kommentar.

Men det var ikke derfra, lyden kom. Da parret gav sig til at sortere affaldet opdagede de seks små kattekillinger i sækken, oplyser Dyrenes Beskyttelse Holbæk til TV ØST.

Tre af kattekillingerne var døde, og den ene af dem havde mistet sit hoved. De tre øvrige var stadig i live, men voldsomt afkølede.

Fragtet til dyrlægen

Parret fik hurtigt lagt killingerne ud på græsset for at dokumentere deres fund. Kort efter tilkaldte de Dyrenes Beskyttelse, som fik de overlevende killinger fragtet til dyrlægen.

På vej til dyrlægen mistede endnu en killing livet, mens de to sidste fik varme og mælk.

Killingerne anslås til at være omkring 10 dage gamle, og Dyrenes Bekæmpelse formoder, at killingerne er taget fra deres mor i løbet af lørdagen.

De to overlevende killinger er nu i plejefamilie under Roskilde Internat. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App