Det vi har sammen

Par bankede på 91-årig kvindes hoveddør: Nu er de efterlyst

Ud over de to personer var også en tredje person indblandet – en mand, som kørte i en sort BMW. Arkivfoto. Foto: TV ØST

Politiet efterlyser en kvinde og mand, som kom på uanmeldt besøg hos en 91-årig kvinde i Slagelse.

Bank. Bank.

Fredag klokken 11.13 bankede det på døren hos en 91-årig kvinde på hendes bopæl på Slotshaven i Slagelse.

Uden at kende de to personer, en mand og en kvinde på cirka 30 år, lukkede kvinden dem indenfor. De blev lukket ind under påskud af, at den 91-årige skulle skrive under på nogle papirer, hvilket ikke var rigtigt.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

De to  personer ville ifølge politiet forsøge at udføre et tricktyveri hos kvinden. Heldigvis var der flere vidner på stedet, som greb ind og fik smidt de to personer ud af den 91-åriges bolig, hvorefter de alarmerede politiet.

Søger vidner

De to personer beskrives som østeuropæiske af udseende, cirka 30 år, almindelige af bygning, sort hår, brun hud. Ingen af dem talte dansk. 

Læs også Gravid tricktyv på spil: Listede sig ind hos en 65-årig dame

Ud over de to personer var også en tredje person indblandet – en mand, som kørte i en sort BMW.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App