Påsken rammer trafikken: Her skal du være opmærksom

I dagene op til påske kører DSB med ændrede køreplaner, da der er færre rejsende i påskeugen. Også Vejdirektoratet melder om mere trafik.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Påsken står for døren, og det betyder ændringer i trafikken.

I togtrafikken har påsken ramt DSB, som kører med feriekøreplan på flere strækninger op til påsken. Det drejer sig om dagene fra mandag den 26. marts og onsdag den 28. marts.

Det betyder blandt andet færre tog i myldretiden på strækningen mellem Kalundborg – Holbæk – København H samt Orehoved – Vordingborg – København H.

Samtidig er der ændringer hele dagen på strækningen mellem Roskilde – Køge – Næstved.

DSB har valgt at lave feriekøreplanen, fordi der er færre rejsende i påskeugen, oplyser de. De opfordrer desuden til at tjekke rejseplanen, inden man rejser.

Risiko for tæt trafik og kødannelser

Hos Vejdirektoratet melder de om, at der kan være enkelte dage med tæt trafik og risiko for kødannelser.

I vores område drejer det sig særligt om E20 Vestmotorvejen samt Rute 21 til og fra Sjællands Odde. Der vil være mest trafik onsdag den 28. marts og skærtorsdag den 29. marts, oplyser Vejdirektoratet.

Den 28. marts er det særligt i tidsrummet 14 og 18, hvor Vejdirektoratet forventer mest trafik. Skærtorsdag er det mellem 10 og 14, at der forventes at være mest trafik. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nyhedsoverblik