Pårørende til patient på Holbæk Sygehus: Det er frygteligt

En pårørende til en patient på Holbæk Sygehus melder sig nu i koret af kritikere, efter Arbejdstilsynet har givet sygehuset alvorlige påbud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det er frygteligt. Det er frygteligt at være pårørende. Det er frygteligt at være patient, synes jeg.

Ordene kommer fra Linda Holmberg, som TV ØST møder mandag foran Holbæk Sygehus.

quote Der mangler så mange hænder på afdelingerne. De kan ikke udføre deres job ordentligt. Eller det føler jeg ikke, at de kan. Jeg beundrer det personale så meget, at de orker

Linda Holmberg, pårørende

Hendes mand er på fjerde uge indlagt på Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus efter en alvorlig hjerneblødning, men indlæggelsen har ikke været nogen god oplevelse indtil videre. 

Hun er nu en blandt mange, der kritiserer Holbæk Sygehus. Forleden gav Arbejdstilsynet tre alvorlige påbud til sygehuset.

Mangler hænder til basal sygepleje

Kritikken lyder, at der er for mange patienter til for få ansatte. Det er forhold, der betyder, at personalets sundhed er i fare. Problemerne går også ud over patienterne. 

- Jeg synes, det er svært at vide, at han måske kommer mere til skade, end han egentlig var fra starten af, siger Linda Holmberg.

- Der mangler så mange hænder på afdelingerne. De kan ikke udføre deres job ordentligt. Eller det føler jeg ikke, at de kan. Jeg beundrer det personale så meget, at de orker, siger hun.

holbaek_sygehus_3.jpg
Læs også
Tilsyn giver Holbæk Sygehus kritiske påbud: Arbejdspres går udover personalets sundhed
holbaek_sygehus_3.jpg
Læs også
Tilsyn giver Holbæk Sygehus kritiske påbud: Arbejdspres går udover personalets sundhed

Mandens tilstand er ikke blevet bedre af at være patient på Holbæk Sygehus. Blandt andet har han fået flere liggesår, fordi personalet ikke har tid til at vende ham i sengen, fortæller Linda Holmberg.

quote Det er alvorligt, fordi Arbejdstilsynet giver påbud, når arbejdsmiljøloven er overtrådt. Når arbejdsmiljøloven er overtrådt, så er der sundhedsfare for medarbejderne

Peter Hasle, professor i arbejdsmiljø

- Det, jeg synes er så trist, det er, at de mangler hænder på afdelingen til helt almindelig basal sygepleje, siger Linda Holmberg.

Har overtrådt arbejdsmiljøloven

Presset på Holbæk Sygehus har både læger, sygeplejersker og faglige organisationer været ude at advare om i flere omgange.

Nu slår Arbejdstilsynet også fast, at personalet er udsat for et voldsomt pres. De har givet tre kritiske påbud, blandt andet for det psykiske arbejdspres. Noget, som man ifølge denne professor i arbejdsmiljø, ikke ser særlig tit.

- Det er alvorligt, fordi Arbejdstilsynet giver påbud, når arbejdsmiljøloven er overtrådt. Når arbejdsmiljøloven er overtrådt, så er der sundhedsfare for medarbejderne, og derfor er det et alvorligt problem, der skal løses, siger Peter Hasle, professor i arbejdsmiljø hos Aalborg Universitet.

holbæk sygehus
Læs også
Få overblikket: Her er alle sagerne fra Holbæk Sygehus
holbæk sygehus
Læs også
Få overblikket: Her er alle sagerne fra Holbæk Sygehus

Arbejdstilsynet har besøgt Holbæk Sygehus og på baggrund af det, skriver de blandt andet I en rapport at der:

- Ifølge afsnitsledelse og læger, dagligt på grund af tidspres er flere fejl, end der burde være, fx når lægerne ikke at forholde sig til målinger/prøvesvar, røntgenbilleder og overser alvorlig sygdom.

- Og at det jævnligt sker, at plejepersonalet ikke kan få fat i en kollega, der kan hjælpe med at forflytte, mobilisere eller veje patienterne.

- Man skal bruge de påbud til, at løse arbejdsmiljøproblemer, fordi de er jo tegn på, at arbejdsgiveren ikke har haft tilstrækkelig styr på arbejdet selv. Fordi hvis de havde styr på det og forebyggede, at der ikke var sundhedsskadelige arbejdsmiljøproblemer, så havde de jo ikke fået et påbud af Arbejdstilsynet, siger Peter Hasle.

Skal have hjælp udefra

Sygehuset fik ellers i februar 11 millioner kroner fra Region Sjælland til at oprette flere sengepladser, men der er fortsat ikke rettet op på manglerne.

Foruden de tre påbud, har Arbejdstilsynet også givet et såkaldt rådgivningspåbud. Det vil sige, at Holbæk Sygehus skal have hjælp udefra til at løse problemerne med det dårlige arbejdsmiljø.

Linda Holmberg tror ikke på, at forholdene på sygehuset bliver bedre lige forløbigt. Hun håber dog på det bedste.

- Jeg tror jo ikke, der kommer mere personale sådan her, men det ville jo være ønskeligt, at der var personale til de opgaver, der er påkrævet. Og det er jo ikke kun min mand, det handler om. Der er et helt hospital, siger Linda Holmberg.

Er i gang med en lang række tiltag

Vicedirektør på Holbæk Sygehus Knud Borch-Johnsen, erkender problemerne. Ifølge ham skyldes de en længerevarende skævvridning mellem hvor mange patienter, man modtager på Holbæk Sygehus, og hvor mange patienter, man reelt har plads til.

- Problemerne skyldes helt grundlæggende, at vi i en meget lang periode har modtaget flere patienter end vi har kapacitet til at modtage. Og det har udsat personalet – ikke mindst i Medicinsk Afdeling – for en meget stor belastning i en meget lang periode, siger Knud Borch-Johnsen.

vo_holbaek_sygehus.transfer3.jpg
Læs også
Overlæger på Holbæk Sygehus advarer: Patientsikkerheden er i alvorlig fare
vo_holbaek_sygehus.transfer3.jpg
Læs også
Overlæger på Holbæk Sygehus advarer: Patientsikkerheden er i alvorlig fare

Ifølge vicedirektøren er man i gang med at forbedre forholdene både for patienter og personale.

- Vi har gjort det i begyndelsen af 2018, at vi har øget med 10 senge på Holbæk Sygehus netop for at tage en del af trykket af den medicinske afdeling. Derudover har vi for ganske nyligt tilført den medicinske afdeling ekstra ressourcer til ansættelse af læger netop for at tage spidsen af denne her belastning. Vi er i gang med en lang række andre tiltag på det arbejdsmiljømæssige område i samarbejde med den konsulent, som jo er en del af den aftale, som vi også er blevet bedt om at gøre, siger Knud Borch-Johnsen.

Arbejdstilsynet har givet Holbæk Sygehus indtil oktober til at rette op på forholdene.

Herunder kan du se tv-indslaget fra aftenens nyhedsudsendelse klokken 19.30.

Forleden gav arbejdstilsynet tre alvorlige påbud til Holbæk Sygehus. Kritikken lyder, at der er for mange patienter til for få ansatte. Problemerne går også ud over patienterne. I dag meldte en af de pårørende sig så ind i koret af kritikere.

 


Nyhedsoverblik