Det vi har sammen

”På Røven”-Ib et skridt tættere på at komme i byrådet

Ib Andersen har indleveret sin kandidatliste til Lolland Kommune og er klar til kommunalvalget. Arkivfoto Foto: TV ØST

Ib Andersen, der er kendt fra tv-programmet ”På Røven i Nakskov”, har nu indleveret sin kandidatliste og stiller op til kommunalvalget.

Det har længe været kendt, at førtidspensionisten Ib Andersen, der er kendt fra tv-programmet ”På Røven i Nakskov”, ville stille op til kommunalvalget.

Men nu har han imidlertid indleveret sin kandidatliste til Lolland Kommune og er dermed et skridt tættere på at blive valgt ind i byrådet.

Det bliver et spændende valg. De andre år har det næsten været sikkert i forvejen, hvem der ville vinde valget, men i år er der intet der er sikkert

Ib Andersen

Han stiller op for sit eget parti, Udkantsdanmark, og han ser frem til valget, som, han i år synes, er anderledes end tidligere kommunalvalg.

- Det bliver et spændende valg. De andre år har det næsten været sikkert i forvejen, hvem der ville vinde valget, men i år er der intet, der er sikkert, siger Ib Andersen til TV ØST.

Vil have færre akademikere i politik

Læs også Ib vil i byrådet som løsgænger

Et af Ib Andersens håb, hvis han kommer ind i byrådet i Lolland Kommune, er, at han kan være med til at få flere personer uden akademisk uddannelse til at interessere sig for lokalpolitik.

- Der er for mange akademikere i kommunen og i byrådet. Tiderne har ændret sig. Vi skal have flere ind, som har været ude på arbejdsmarkedet, og som har prøvet at være selvstændige, når systemet svigtede, siger han.

TV ØST har forsøgt at få bekræftet Ib Andersens kandidatur hos Lolland Kommune. Kommunen kan dog ikke udtale sig sagen før på mandag, lyder meldingen.  

Tip os Har du et godt tip?