Overlæge slår fast: Vigtigt at forstå, at overvægt er en sygdom

Den eneste måde at komme overvægt til livs er, at anerkende det er en sygdom, slår overlægen bag den såkaldte Holbæk-model fast.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Danmark er 11-16 % af alle børn i indskolingsalderen overvægtige, mens knap hver fjerde teenager er overvægtig. 

Derfor er der også sat massivt ind i de fleste kommuner landet over for at hjælpe børn og unge mod vægttab, ifølge en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

quote Det, som behandlerne skal forstå, er, at de skal tage det lige så seriøst som en sygdom. Det vil sige, man skal prioritere den ligeså meget som en sygdom.

Jens-Christian Holm, overlæge 

Senest har man i Faxe Kommune valgt at tilbyde alle overvægtige børn og deres familier hjælp til en sundere livsstil. Det sker med udgangspunkt i den metode, overlæge Jens-Christian Holm har udviklet - den såkaldte Holbæk-model.

Jens-Christian Holm er er forsker og leder af Børneafdelingen på Holbæk Sygehus.

Han mener, der er mere i vægttab end bare gode råd:

- Man er nødt til at forstå, at overvægt er en sygdom. Man må ikke undervurdere, hvor svært det er at have svær overvægt, siger han.

sundeboern.jpg
Læs også
Faxe Kommune vil overvægt hos børn til livs med nyt sundhedstilbud
sundeboern.jpg
Læs også
Faxe Kommune vil overvægt hos børn til livs med nyt sundhedstilbud

- Der er rigtig meget lidelse forbundet med overvægt. Der er rigtig meget ensomhed, der er rigtig meget depression, der er rigtig meget skyldfølelse, der er rigtig meget skam, der er rigtig meget diskrimination og stigmatisering, så hvis man tænker, at de overvægtige selv er ude om det, så har man ikke forstået noget som helst af det, lyder det fra Jens-Christian Holm.

Skal prioritere ordentlig behandling

Og med accepten af, at overvægt er en sygdom, følger også et ansvar hos behandlerne, mener han.

- Det er en lidelse, der driver overvægtige. Det, som behandlerne skal forstå, er, at de skal tage det lige så seriøst som en sygdom. Det vil sige, man skal prioritere den ligeså meget som en sygdom. Altså at man skal give en ordentlig, værdig behandling for at det lykkes, siger Jens-Christian Holm. 

Overlægen er blevet kendt for sin effektive behandlingsmetode mod overvægt. Holbæk-metoden tager blandt andet udgangspunkt i, at hele familien inddrages i barnets vægttab.

Herunder er der også cirka 20 leveregler, som familien skal indrette sig efter.

tykke_paa_vaegt.jpg
Læs også
Har brugt Holbæk-modellen i fem år: Vi ser børn, som trives
tykke_paa_vaegt.jpg
Læs også
Har brugt Holbæk-modellen i fem år: Vi ser børn, som trives

Findes ikke fem gode råd

For ifølge Jens-Christian Holm er sandheden, at der ikke findes en slankekur. Ikke bare handler det om at forstå overvægt som en lidelse - det handler også om at forstå, hvor meget det kræver, at komme overvægten til livs.

- Ændrer du bare nogle små ting, så vil du være lige vidt. Hvis du vil lykkes med at reducere din overvægt med et varigt vægttab, så skal du have styr på: morgenmad, frokost, eftermiddag, aftensmad, juice, iste, saft, kakao, slik, snacking, fastfood, spiseforstyrrelser, sukkerafhængighed, kræsenhed, og et par ting til, forklarer han, og fortsætter: 

- Og hvis du synes, at det kan du ikke overkomme, eller at det er for meget, så vil kroppen desværre være i stand til, at du ikke taber dig så meget. Det er en ret ubarmhjertig pointe, men det er virkeligheden, siger han.

Så det bedste råd til vægttab er simpelt men drejer sig om en holdningsændring:

- Hvis overvægt er et problem for dig, så skal du være opmærksom på, at det ikke drejer sig om tre eller fem gode råd. Det er simpelthen forkert, siger overlægen.

Over artiklen kan du se Jens-Christian Holms råd til vægttab.


Nyhedsoverblik