Det vi har sammen

Overlæge tiltalt for at voldtage kollega på Slagelse Sygehus

Foto: TV ØST

En overlæge er tiltalt for at have voldtaget en kvindelig kollega to gange på Slagelse Sygehus.

En 40-årig, tidligere overlæge på Slagelse Sygehus skal mandag møde ved Retten i Næstved. Det skal han, fordi han er tiltalt for at have voldtaget en kvindelig kollega op til flere gange.

Det skriver Sjællandske.

I anklageskriftet er der beskrevet to episoder, hvor manden angiveligt skulle have voldtaget en kvindelig reservelæge ved først at have misbrugt sin stilling som overlæge overfor en reservelæge.

Derudover er manden anklaget for yderligere tre episoder, hvor han skulle have forsøgt at voldtage kvinden og have tvunget hende til at udføre oralsex på sig.

Overgrebene har angiveligt fundet sted på flere forskellige steder på Slagelse Sygehus samt på en bar i København, hvor den 40-årige ifølge anklagen har voldtaget den kvindelige reservelæge på toilettet.

Den tidligere overlæge anklages derfor både for voldtægt, forsøg på voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje. Dertil kommer anklagen om, at manden har misbrugt sin stilling som overlæge, hvilket i sig selv kan give en fængselsstraf på op til tre år.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App