Overforbrug tvinger Psykiatrisygehuset i Slagelse til at spare otte millioner kroner i år

Et overforbrug af vikarer i psykiatrien i Slagelse sidste år har kostet otte millioner kroner. Psykiatriledelsen vil forsøge at finde pengene andetsteds.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Problemerne på Psykiatrisygehuset i Slagelse ser ikke ud til at stoppe foreløbig.

Sygehuset har sidste år brugt langt flere vikarer, end der har været budgetteret med, og derfor er der nu et hul på otte millioner kroner.

Det bekræfter psykiatridirektør Michael Werchmeister overfor TV ØST.

quote Det er som udgangspunkt noget, enheden selv skal dække, men vi må se på, hvordan vi kan hjælpe med den opgave.

Michael Werchmeister, psykiatridirektør i Region Sjælland

- Vi kan konstatere, at der er et overforbrug på otte millioner kroner, siger han. 

Personalemangel er årsagen

På Psykiatrisygehuset i Slagelse har man længe haft problemer med at rekruttere personale. Det betyder, at man i stedet benytter sig af vikarer, og det er årsagen til hullet på de otte millioner kroner. 

Personalemanglen betyder også, at der stadig er afdelinger, der ikke er taget i brug. 

I fredags var formand for Regionsrådet i Region Sjælland, Heino Knudsen (S), på besøg på Psykiatrisygehuset, hvor han netop kunne se, hvordan en hel afdeling står ubenyttet hen.

- Det er jo på en eller anden måde tragisk, at vi har så gode faciliteter stående, som vi ikke benytter til behandling af vores borgere, fordi vi har så store udfordringer med at rekruttere det personale, vi skal, sagde Heino Knudsen til TV ØST søndag.

Vil hjælpe med at finde pengene

Elendig arbejdsmiljø i psykiatrien i Slagelse
Læs også
Psykiatrisygehus Slagelse i modvind: Få overblikket over sagerne
Elendig arbejdsmiljø i psykiatrien i Slagelse
Læs også
Psykiatrisygehus Slagelse i modvind: Få overblikket over sagerne

Alligevel er processen med at ansætte nyt personale sat i bero - foreløbig i marts måned - da man på grund af omprioriteringer kan blive nødt til at omplacere eksisterende medarbejdere. Dermed forventes udgifterne til vikarer også at stige yderligere.

De otte millioner kroner, som Psykiatrien i Slagelse mangler, lover psykiatridirektøren, at man vil hjælpe Slagelse med at finde.

- Det er som udgangspunkt noget, enheden selv skal dække, men vi må se på, hvordan vi kan hjælpe med den opgave, siger psykiatridirektør i Region Sjælland, Michael Werchmeister. 

Vanskelig start

Psykiatrisygehuset åbnede for to et halvt år siden, og har haft en meget vanskelig start. Vi har på TV ØST blandt andet fortalt, hvordan personalet har følt sig truet i en grad, så Arbejdstilsynet tildligere har udstedt to strakspåbud. Og det dårlige arbejdsmiljø har ligeledes medført en række sygemeldinger.

Det prisbelønnede byggeri blev desuden ramt af skimmelsvamp, og der har været adskillige historier om utilfredse patienter. Senest kunne vi i weekenden fortælle, at det er svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Og det får den konsekvens, at patienterne ikke får den fornødne behandling.

Det er i forvejen besluttet af Regionsrådet, at den samlede psykiatri i regionen skal spare to procent på det administrative område.

Kritik af Slagelse Psykiatrisygehus
Læs også
Kritik: Patienter på psykiatrisygehus får beroligende medicin i stedet for terapi
Kritik af Slagelse Psykiatrisygehus
Læs også
Kritik: Patienter på psykiatrisygehus får beroligende medicin i stedet for terapi

 


Nyhedsoverblik