Slagelse: Ung pige forulempet tidligt i morges

Omkring klokken 03.00 i morges er der sket et overfald i Slagelse. En ung pige er blevet forulempet, og politiet eftersøger nu vidner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ung pige på 17 år er blevet overfaldet i Slagelse her til morgen. Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Overfaldet skete klokken 03.00 i morges. To cyklister er i set i området. De kørte ad Vestre Ringgade ved Bredahlsgade eller på Bredahlsgade ved Vestre Ringgade. De har formentlig uden selv at vide det skræmt gerningsmanden, der var ved at forgribe sig på den unge pige i Slagelse.

Det fortæller vagtchef Ove Christoffersen til TV ØST.

Politi: Det tyder på et seksuelt overgreb

Foruden de to cyklister, som pigen hørte i baggrunden, har den 17-årige pige været alene med overfaldsmanden, da overgrebet fandt sted.

- Det tyder på, det er et seksuelt overgreb. Han hiver fat i hendes tøj, siger vagtchefen og fortæller, at den 17-årige pige hørte to cyklister, der kørte forbi i området, imens overgrebet fandt sted. 

Overfaldet er sket ved et grønt areal ved t-krydset mellem Vestre Ringgade ved Bredahlsgade i Slagelse. 

- Hun ser desværre ikke cyklisterne, så hun kan ikke give os nogen beskrivelse på af dem, siger Ove Christoffersen. 

Ingen formodet gerningsmand er anholdt i sagen

Vagtchefen ønsker ikke at uddybe, hvad den 17-årige har fortalt til politiet om overfaldet.

- Foreløbigt skal vi igang med nogle undersøgelser, som vi skal have foretaget på gerningsstedet, og så skal vi have afhørt pigen grundigt, fortæller Ove Christoffersen.

Politiet efterlyser vidner, der har set overfaldet.

Har du hørt eller set noget usædvanligt, så kontakt politiet på 114.

Politiet har tidligere oplyst, at overfaldet fandt sted omkring klokken fire søndag morgen, men har justeret dette efter afhøring af pigen.

Opdateres...

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nyhedsoverblik