Overbo til nedbrændt tatovørbutik: "Jeg greb fat i min kat og skyndte mig ud"

Jimmy Gravgaard Hagstrøm bor i Smedelundsgade i Holbæk ovenpå tatovørshoppen, der brændte ud mandag aften. Foto: Søren Kiehn

Jimmy Gavgaard Hagstrøm er overbo til tatovørbutikken i Holbæk, som udbrændte natten til tirsdag. Han hørte råb i gaden, før han opdagede branden.

For Jimmy Gravgaard Hagstrøm har det været en noget usædvanlig nat.

Kort før klokken 21.30 blev han meget pludselig opmærksom på, at der var ild i tatovørshoppen, som ligger et par etager under, hvor han bor med sin kæreste.

Det er i Smedelundsgade, hvor tatovørshoppen Extreme Art Tattoo ligger. Den og en anden tatovørbutik i Vordingborg blev mandag aften ramt af det, politiet formoder er påsatte brande.

Læs også To tatovørbutikker i regionen forsøgt nedbrændt

Det første, Jimmy Gravgaard Hagstrøm bliver opmærksom på, er egentlig nogle råb udenfor.

- Jeg oplever det som, at der er ballade i gaden. Der er nogle der råber og skriger, og der har været episoder før, fortæller Jimmy Gravgaard Hagstrøm til TV ØST.

- Lige pludselig finder vi ud af, der er ild, da der kommer en løbende ind og siger ”kom ud, kom ud” og river i døren og siger, der er ildebrand, siger han.

Ærgerligt det forekommer

Og herfra går det stærkt med at komme ud. 

- Jeg kaster mig ned under sofaen og griber fat i hovedet på min kat, og skynder mig ned af trappen med min kæreste, fortæller Jimmy Gravgaard Hagstrøm.

Både han, kæresten og katten er uskadte efter aftenens begivenheder. Men han er ærgerlig over hændelsen.

- Jeg tænker, det er ærgerligt at man skal bo et sted, hvor det forekommer, siger han.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App