Sådan påvirker stormen Urd trafikken

Flere færgeafgange er aflyst, efter DMI har varslet storm i store dele af landet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Store dele af landet risikerer storm, stormflod og forhøjede vandstande.

Varslerne fra DMI betyder, at trafikken påvirkes flere steder.

Få overblikket her:

  • Scandlines aflyser alle afgange fra Gedser og Rostock fra klokken 11.00 mandag. Afgangene er aflyst frem til tirsdag klokken 11.00.
     
  • Færgerne mellem Rødby og Puttgarden sejler efter planen.
     
  • Bornholmerfærgen sejler to timer tidligere med aftenens sidste afgange. Det betyder, at man har fremrykket afgangen fra Rønne klokken 18.30 til klokken 16.30. Afgangen fra Ystad klokken 20.30 er ændret til 18.30.
     
  • Ændringerne i Bornholmerfærgens ruter, betyder, at de to sidste afgange med IC Bornholm kører på andre tidspunkter og køres med togbus.
     
  • Stena Line forventer, at aftenens afgang fra Frederikshavn til Oslo bliver forsinket. Rejsende skal dog stadig indfinde sig på færgeterminalen klokken 18, men hvornår færgen sejler mod Oslo er endnu uvist. Det bliver først, når vejret tillader det. Afgangene Frederikshavn-Göteborg og omvendt er aflyst resten af dagen.
     
  • Color Line har aflyst alle afgange med hurtigfærger på ruterne Hirtshals-Kristiansand og Hirtshals-Larvik og omvendt.
     
  • Mols-Linien aflyser de tre sidste afgange mandag aften mellem Sjællands Odde og Aarhus. Sidste tur fra Sjællands Odde er klokken 19.00. Fra Aarhus var sidste afgang 17.15
     
  • På Vejlefjordbroen, Svendborgsundbroen og Øresundsbroen frarådes der kørsel med vindfølsomme køretøjer på grund af den kraftige blæst.
     
  • Sund og Bælt råder folk til at køre over Storebæltsbroen inden klokken 21.00.
     
  • I Jylland kører der færre tog fra cirka klokken 18: Mellem Aalborg og Aarhus kører InterCity-tog en gang i timen. Mellem Fredericia og Esbjerg kører der et tog i timen. Der kører suppleringsbusser mellem Fredericia/Taulov og Esbjerg.
     
  • Ingen af de store danske lufthavne er mandag ved 18.30-tiden påvirket af stormen.

Kilder: DSB, Vejdirektoratet, Scandlines, faergen.dk, Nordjyske.dk.


Nyhedsoverblik