Overblik: Sådan kan en konflikt ramme dig

​Hver dag uden en aftale på det offentlige arbejdsmarked betyder, at en konflikt kommer tættere på.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Forhandlerne bag de offentlige overenskomster for offentligt ansatte i staten, kommunerne og regionerne er foreløbigt ikke nået til enighed i denne uge.

Det betyder, at parterne på det kommunale og statslige område genoptager forhandlingerne i weekenden, mens parterne på det regionale område mødes mandag i næste uge.

Parterne forhandler fortsat om tre spørgsmål, der gælder rammerne for de offentligt ansattes løn, lærernes arbejdstid, og spørgsmålet om den betalte frokostpause. 

Ender det med konflikt, kan 745.000 offentligt ansatte udtages, hvor mindst ti procent af fagforeningernes medlemmer skal strejke.

De offentligt ansatte har varslet strejke 22. april.

Følgende områder kan blive berørt af strejke:

Sygehuse
Planlagte operationer aflyses.

P-vagter
Alle kommunale p-vagter strejker med stor sandsynlighed.

Børnehaver og vuggestuer
Hele kommuner - men ikke nødvendigvis alle - strejker.

Folkeskoler
Her gælder det samme som ved daginstitutionerne.

Gymnasier
En række eller alle gymnasier bliver ramt, så hverken undervisning eller eksamener gennemføres.

Ældrepleje
Kun administrative områder, der påvirker økonomi eller ledelse, kan bringes i spil.

Borgerservice og Udbetaling Danmark
Blandt andet udstedelse af pas samt udbetaling af boligstøtte og barselspenge får problemer.

Politi
Administrativt arbejde som hastighedskontroller, køreprøver og fingeraftryk kan aflyses.

DSB
Enkelte personalegrupper udtages. Det vil forstyrre trafikken nogle steder.

Folkekirken
44 udvalgte præster fra Helsingør Stift og knap 400 kirkefunktionærer over hele landet, som for eksempel kordegne, organister og kirketjenere skal strejke. Dermed kan kirkelige handlinger, som dåb og konfirmationer aflyses.

Kilde: Jyllands-Posten, Avisen Danmark, TV2 og Folkekirken.dk.

 

080427_FOA_flag.jpg
Læs også
Endnu et sammenbrud - heller ikke kommunerne kan blive enige om overenskomst
080427_FOA_flag.jpg
Læs også
Endnu et sammenbrud - heller ikke kommunerne kan blive enige om overenskomst

Hvis strejken bliver aktuel, vil arbejdsgiverne igangsætte en lockout, som træder i kraft 28. april.

Det meldte innovationsminister Sophie Løhde (V) ud tilbage i marts. Her vil omkring 120.000 statslige ansatte blive ramt af lockout. 

Dertil har Kommunernes Landsforning varslet, at omkring 250.000 ansatte bliver udsat for lockout.

Desuden har Danske Regioner tidligere varslet, at op mod 70.000 offentligt ansatte skulle lockoutes. De har dog i denne uge nedjusteret tallet, så 13.500 sygeplejersker ifølge Ritzaus Bureau fritages en mulig lockout. 

080219AN_sygeplejersker2_miha.jpg
Læs også
Mulig konflikt på sygehuse er kraftigt reduceret
080219AN_sygeplejersker2_miha.jpg
Læs også
Mulig konflikt på sygehuse er kraftigt reduceret

 

Følgende områder kan blive berørt af lockout:

Sygehuse
Ansatte på sygehusene lockoutes - psykiatrien, abortsamrådssekretariaterne, akutlægebilerne og udgående palliative teams undtages dog fra lockouten.

Børnehaver og vuggestuer
Størstedelen af personalet lockoutes - pånær støttepædagoger og pædagogisk personale på specialsinstitutioner.

Folkeskoler
Lærere lockoutes - undtagen tjenestemænd og ansatte på områder for sårbare børn, unge og voksne.
Undervisningen kan aflyses ligesom under lærerkonflikten i 2013.

Ældrepleje og sundhedsområde
Tandlæger, tandplejere og klinikassistenter, samt sundhedsplejersker lockoutes. 
De fleste medarbejdere på ældre- , sundheds- , social- og handicapområdet er dog undtaget.

Administration
På det administrative område bliver de fleste akademikere, medarbejdere i tandplejen, HK-ansatte og socialrådgivere udsat for lockout.

Folkekirken
Omkring 370 overenskomstansatte præster og stort set alle kirkefunktionærer - gravere, kirkemusikere, organister, kirketjenere og kordegne sendes hjem. Formentlig kan de fleste kirkelige handlinger gennemførers, men begravelser kan udsættes.

Kilde: Folkekirken.dk, DR, KL.dk, Danske Regioner, 

Nyhedsoverblik