Over 600.000 borgere må vente på overskydende skat

Mens 2,8 millioner borgere med glæde kan tjekke deres konto, ender 610.000 i skattesystemets venteværelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag lander der 16,7 milliarder kroner på 2,8 millioner borgeres konti. Afsenderen er Skat, der er i gang med at betale overskydende skat tilbage.

Yderligere 610.000 har penge til gode, men må vente - og muligvis forgæves - på enten hele eller dele af beløbet. Det oplyser Skat.

- Vi har cirka 600.000 borgere, som vil opleve, at de enten ikke får deres penge tilbage eller kun får dele af deres penge tilbage, siger kontorchef Ineke Petersen.

quote Vi oplever, at der er forskellige informationer, som borgerne kan mangle at selvangive. Et af de typiske eksempler er, hvis man har solgt værdipapirer i årets løb

Ineke Petersen, kontorchef

- For en større gruppe vil der være tale om, at de har gæld til det offentlige, og vi modregner deres overskydende skat i den gæld.

- Det kan være årsagen til, at de ikke ser, at der kommer penge på kontoen. Eller at de kun får en mindre betaling af den overskydende skat.

For de borgere, der har gæld til det offentlige, er Skat i gang med at afregne.

- Disse borgere har allerede fået eller vil få besked om modregningen, og om der er en rest til udbetalingen, siger Ineke Petersen, der dermed også medgiver, at ikke alle vil blive oplyst om dette tirsdag.

I alt er der tale om cirka 360.000, hvor Skat enten har eller er i gang med at modregne borgerens gæld til det offentlige.

Får 4900 kroner tilbage

Der kan eksempelvis være tale om ubetalt licens eller manglende betaling af underholdsbidrag. 

Der er også en kvart millioner borgere, der har betalt for meget skat, men som må vente på at få deres penge, fordi Skat vurderer, at der mangler oplysninger i deres selvangivelser.

Slagelse Rådhus
Læs også
Slagelse har succes med selv at inddrive skat
Slagelse Rådhus
Læs også
Slagelse har succes med selv at inddrive skat

- Vi oplever, at der er forskellige informationer, som borgerne kan mangle at selvangive. Et af de typiske eksempler er, hvis man har solgt værdipapirer i årets løb, og man ikke har selvangivet et tab eller en gevinst, siger Ineke Petersen.

- Så beholder vi pengene, indtil selvangivelsen er helt færdig. Det kan også være i forbindelse med forældrekøb eller tilsvarende, at vi mangler nogle informationer, der gør, at vi ikke frigiver årsopgørelsen på nuværende tidspunkt.

I gennemsnit får de borgere, der har betalt for meget skat, 4900 kroner tilbage.


Nyhedsoverblik